PH familien

PH 3-2½ Pullert er et medlem af PH 3-skærm familie, og princippet bag PH 3-skærm armaturerne blev lagt på et par få hektiske måneder i vinteren 1925-1926 til en udstilling i Forum, København. Følgende er hvad Poul Henningsen sagde om hans nye armaturer i 1926: “Den reelle innovation angående PH armaturerne går ud på at producere lys som både er blændfrit og økonomisk. Det er nemt nok at skabe et blændfrit armatur (indirekte og stærkt afskærmet lys) hvis det tillades at en del af lyset går til spilde, og det er relativt nemt at skabe armaturer der er yderst effektive, hvis man ignorerer det faktum at de er yderst irriterende for øjnene (stærk genspejling, osv.), men det er en kunst at skabe lys som både er økonomisk og blændfrit.”

Før produktionen af 3-skærmsarmaturerne, havde Poul Henningsen og Louis Poulsen Lighting arbejdet sammen om at designe armaturerne til Danish Pavilion til World Expo i Paris i 1925. Da Poul Henningsen designede armaturerne til World Expo, havde han allerede leget med ideen om, at den logaritmiske spiral muligvis var en passende basis for en ny skærmdesign. Kombinationen af diffus refleksion og en logaritmisk skærm der buer gav Poul Henningsen muligheden for at kontrollere armaturets blænding og skygning, da hver skærm ligeligt formindsker mængden af udstrålende lys på grund af deres afstand til lyskilden.

Luminansens overgang fra skærm til skærm fremstår ligeledes harmonisk. Størrelsen af skærmene og deres position blev bestemt af nødvendigheden for at reducere blænding, lyspositionering og krav om lysfordeling. Fra begyndelsen var det åbenlyst at konceptet var yderst fleksibelt. Ikke alene var det muligt at få armaturer i mange forskellige størrelser, men også med forskellige undersider – enten en hvid malet overflade, en sølvbelagt eller guldbelagt overflade. Disse forskellige undersider var for at opnå forskellige belysningsmuligheder.

Poul Henningsen forestillede sig, at besøgende på en restaurant vil have lyset til at være varmt og hyggeligt, hvorfor man ville bruge en guldbelagt overflade, som modsat hvis man var på hospitalet eller hos tandlægen, hvor man ville benytte den hvidmalede overflade. De første armaturer blev alle fremstillet med metalskærme, men Poul Henningsen ville også fremstille en variant af armaturet, som skulle vise en lysfordeling bue med mindre nedadrettet lys. Resultatet blev skærme lavet i opalglas med en sandblæst underside. Glasskærmene tillod 12% af lyset til at penetrere og bidrage til den generelle lys i rummet, mens det meste af lyset stadig blev reflekteret udad og nedad fra den matte underside af skærmene. De samme principper som styrede de matte metalskærme styrede også denne nye form for skærmmateriale.

PH armaturerne var designet som et rationelt lyssystem, hvor størrelsen af skærmene, dets materialer og overflader kunne blive kombineret på baggrund af designet. Hver overskærm størrelse har et tilsvarende sæt af mellem- og bundskærme, således at proportionerne mellem skærmene groft var 3:2:1. Lige fra begyndelsen var en af basismodellerne PH 5/5. Det første cifre indikerede overskærmens diameter, og cifret efter skråstregen indikerede at mellem- og bundskærmen var født til netop denne type overskærm. Dette betyder, at 5/5 havde en overskærm med en diameter på 50cm, en mellemskærm på 31cm og en bundskærm på 16,5cm.

Denne kombination var god da armaturet blev hængt højt op, men da pendlerne hængte lavt, var det mere passende med en kombination med en stor overskærm, dernæst en mindre mellem- og bundskærm. Sådan blev PH 2/1 og 3/2 født. PH 3-skærmssystemet startede som en pendelløsning, men snart blev armaturet videreudviklet til også at have versioner inden for bord, gulv, væg og en del større pendler. Som et resultat af at bruge forskellige størrelser, materialer, overflader, farver og lyskilder, er der opståede tusinde varianter i løbet af årene.

Du kan også se Louis Poulsens hjemmeside her