Opret brugerGlemt adgangskode

3 nye spændende brands på shoppen

Normann Copenhagen, Menu & Muuto


Vi har travlt og udvider konstant, og nyeste tiltag er 3 nye populære og spændende brands, som nu er en del af vores i forvejen store sortiment. Det første brand vi vil kigge lidt nærmere på er Normann Copenhagen.


Normann Copenhagen der startede i 1999, ligger som navnet siger, i København. De har til huse i en gammel biograf på Østerbro, hvor de har et showroom på hele 1700m2, som er blevet så populært det ofte bliver brugt til store events, som modeshows og kunstudstillinger.

Hvis du er interesseret i dansk design vil Normann Copenhagen være interessant for dig, da de udvikler og producerer selv alle deres produkter, så det bliver ikke meget mere dansk. De samarbejder med mange forskellige designere, både danske og udenlandske og producerer i mange forskellige materialer.


Normann Copenhagen har virkeligt et bredt sortiment af møbler, interiør og lamper. De har nærmest alt hvad du skal bruge i din indretning, lige fra teæg og piskeris til køkkenet, til smukke vaser, sengetøj, puder, plaider og smukke sofaer. Du kender sikkert også det populære Block Table og årets kalenderlys der kommer i et nyt design hvert år til jul, men det vi vil fokusere på er selvfølgelig deres smukke lamper.

Shelter som ses her i farven Limestone, er en meget dekorativ bordlampe som kan bruges, der hvor man ønsker et smukt stemningslys, om det er i soveværelset som på billedet her eller i stuen eller på kontoret. Shelter er en meget skulpturel lampe og passer perfekt ind i det minimalistiske hjem.



En anden smuk lampe fra Normann Copenhagen er Amp.

Her har du en meget populær bordlampe, som derfor også er med på vores liste over Efterårets Trends, som du kan læse mere om her.

Amp er utrolig dekorativ og giver et smukt lys og det spændende og anderledes ved denne lampe, er netop at den er udstyret med en strømbesparende LED pærer med filament, som gør at man kan skabe forskellige udtryk.

Brug lampen lige der hvor du ønsker et godt og smukt lys. Brug den også som en del af din indretning, da Amp ligeså meget er et interiør item, som en lampe. Brug smukke opstillinger og gør Amp en del af et smukt stilleben.


Hvis vi skal se på en pendel fra Normann Copenhagen, så er Bell utrolig populær, pga. det enkle, men samtidig unikke udtryk.  

Den er super dekorativ som belysning over spisebordet eller køkkenbordet og passer ind i de fleste hjem. Det specielle ved pendlen er at den fås med en diameter helt op til 50cm, så her har du mulighed for at vælge en stor lampe, som ikke lige hænger alle vegne, men du kan selvfølgelig også vælge en af de mindre modeller og gå en lidt mere traditionel og sikker vej. Mulighederne er mange med Bell, og da den fås i 4 farver og 4 størrelser, er der helt klart en til enhver smag.

Bell kommer med en 4 meter lang stofledning, der matcher lampes farve.


________________________________________________________________________________________________________

Menu

Menu er en dansk virksomhed, som fremstiller produkter til indretning. De samarbejder med forskellige talentfulde designere verden over og produkterne er af høj kvalitet med et tydeligt skandinavisk look.
Menu laver løsninger til den moderne livsstil og gør en dyd ud af, at gøre ting smukke og brugbare. Ting du kan bruge i det daglige, som samtidig udsmykker dit hjem, så hverdagen bliver en lille smule smukkere og måske endda nemmere.

Der hvor det kan lade sig gøre for virksomheden, arbejder de lokalt med kunsthåndværkerne forskellige steder i verden, for at få den bedst mulige fremstilling af produkterne. Dermed kan Menu få deres moderne designs fremstillet af højeste kvalitet.

Menu har virkelig et lækkert sortiment og her har vi igen et brand, der har fokus på rigtig meget til indretning af dit hjem. Her kan nævnes lækkert sengetøj, den kendte Pow stage, deres bottle kværnsæt, trådekurvene og sidst men ikke mindst deres lamper.

En af favoritterne er Franklin Chandelier der er en del af Tribeca serien, som består af pendler, væglamper, bordlamper og lysekroner.

Serien er designet af Søren Rose som har fundet inspiration til lamperne i New York glamouren fra slutningen af 1930’erne.
Han søgte igennem en rejse i USA efter smukke gamle lamper og dele som kunne genanvendes for at skabe de unikke lamper og serien fik navnet efter den meget populære bydel i Lower Manhattan i New York, Tribeca (Triangle Below Canal Street).



Alle lamperne i Tribeca serien har et råt og meget enkelt udtryk og kan bruges mange steder, hvor man har behov for et godt lys og et råt udtryk i indretningen. Brug evt Warren Væglampen som her eller i stuen ved sofaen eller ved lænestolen.  

En mega cool lampeserie fra Menu!!! Se også Reade Bordlampen eller Leonard Chandelier en smuk lysekrone, i samme stil som resten af serien.
En anden flot serie fra Menu er JWDA.

Her ses den smukke og enkle JWDA Concrete Bordlampe med beton, som er i familie med JWDA Pendlen.
Den er designet af Jonas Wagnell, med inspiration fra olielamper og skabt i helt enkle materialer – glas og beton. Materiale valget gør lampen både delikat og rå og det enkle udtryk gør, at den kan passe ind i de fleste stilarter.

Grundet diameteren på blot 17 cm kan lampen bruges rigtig mange steder. Alt fra soveværelset, skænken vindueskarmen – ja alle de steder hvor man har behovet for en smuk lampe, der giver et dejligt behageligt lys. Jonas udtaler selv: "Jeg ønsker at skabe produkter, der kan bruges hver dag og blive en del af folks liv." Og det må vi sige der er lykkes.


En sidste lampe jeg vil fremhæve er Carrie.
Carrie er en super fin og alsidig lampe, som du kan tage dig med alle stedet. Ideen bag designet er, at ære det danske ord ”hygge”. Vi tænder stearinlys og kravler under de lune tæpper og med dette i mente har designeren skabt Carrie.

Mulighederne er uendelige, da man kan tage den med alle vegne. Carrie er nemlig genopladelig med en USB lader, så her har du virkelig en fleksibel og flot lampe.
Brug den som en stationær lampe ved sengen, eller på kontoret eller brug den som en erstatning for stearinlys på spisebordet. Tag den med dig udenfor på terrassen eller på picnic i skoven eller på stranden. Mulighederne er mange med Carrie.Carri" target="" />

________________________________________________________________________________________________________

Muuto

Navnet Muuto kommer af det finske ord ”muutos” som betyder ”nyt perspektiv” og dette er hvad missionen er hos Muuto – at skabe et nyt perspektiv på skandinavisk design.

Muuto startede deres virksomhed i 2007 og er allerede et internationalt vellykket nordisk designselskab, der bestræber sig på at føje nye perspektiver til skandinavisk design og derved sætte regionen i spidsen på den internationale designscene. Muuto håndplukker de dygtigste designere fra Sverige, Norge, Finland og Danmark og giver dem frihed til at udtrykke deres personlige designfilosofi, når der skal designes dagligdagsprodukter til hjemmet.
Det startede med accessories, men Muuto laver i dag også møbler og lamper.

Et fælles træk for vores 3 nye brands, er at de alle har et kæmpe sortiment til boligen. De har alle udvidet til i dag at kunne indrette hele dit hjem lige fra køkkenet, til stuen, soveværelset osv.

Vi har selvfølgelig stadig fokus på de smukke lamper.

Muuto Lamper

Cosy In Grey bordlampen er i familie med Cosy In White, men grundet det transparente glas, får den et helt andet udtryk. Du har også mulighed for at give den dit helt eget præg, alt efter hvilken pære du sætter i.

Cosy er helt perfekt at bruge, der hvor man har behov for et dekorativt stemningslys. Brug den på skænken, hylden eller i soveværelset og oplev, hvordan det varme lys strømmer ud.

Lampen kommer med stofledning, hvilket giver den et eksklusivt udtryk.


Unfold pendel er fremstillet i en bløde silikonegummi, som gør den til en helt unik lampe, der kan bruges alle steder, uden bekymring for, om lampen går i stykker.

Brug den over køkkenbordet, hvor du har behov for en lampen, der let kan tørres af. Brug den på børneværelset, hvor bolde og legetøj, sommetider kan flyve gennem luften. Eller brug den i caféen, hvor mange mennesker kommer og går hver dag.

Unfold pendlen kommer i 11 forskellige farver, hvilket gør, at den kan passe ind i enhver indretning. Er du interesseret i Unfold, kan du finde alle farverne her.


E27 pendlen er en utrolig populær lampe, som ses i rigtig mange hjem. Her får du en meget enkel måde at få lys på og der er utallige muligheder med denne lampe. Om du har meget eller lidt plads, så passer E27 Pendlen altid ind. Hæng en enkelt i et hjørne eller lav en klynge med flere i forskellige højder. Brug den over dit skrivebordet eller hæng en hyldknægt op ved siden af sengen og sno ledningen omkring og du har en smart natlampe. Mulighederne er mange og netop derfor er den blevet en af Muuto’s bestsellere.

Lampen er fremstillet i silikone, hvilket gør den til et helt unikt og spændende indslag i indretningen, samt den fås i 11 forskellige farver og kan derfor passe ind i enhver indretning. Se hele farve udvalget her.

Baldakin er ikke inkluderet, men kan tilkøbes.


Under The Bell pendel i grå er produceret i filt, som er et produkt af genbrugsplast. Dette giver den et blødt udtryk, som rent praktisk også kan bruges til lyddæmpning. Under The Bell er derfor helt ideel at bruge i hall’en, spisestuen eller i det store køkken/alrum, hvor man har brug for at forbedre akustikken.

Der er ingen tvivl om hvorfor denne lampe er meget populær! Den passer nemlig utrolig godt ind i tidens trends, som er den nordiske lette stil. Alle former for grå nuancer og især filt, uld, beton og møbler i forskellige træsorter hitter, så hvorfor ikke gennemføre stilen med Under The Bell.


Om Lampemesteren.dk

Designer lamper online

Hos Lampemesteren.dk har vi samlet de mest eksklusive lamper fra designere og producenter i topklassen.

Kvalitet og design
Vi sætter design og kvalitet i højsædet og vores spændende sortiment er nøje udvalgt.  Det betyder at du hos os kan finde lamper som kan opfylde dit behov, hvad enten du er til det klassiske, moderne eller eksperimenterende. Du vil finde lamper som er tidløse, som kan provokere, inspirere eller berøre - lamper som måske vil kunne følge dig resten af dit liv.
Læs mere

Kundeservice

Åbningstider for support:
Mandag-fredag : 10.00 - 16.00
Lørdag-søndag : Lukket

Kundeservice : +45 96 750 477

E-mail: info@lampemesteren.dk

Lampemesteren.dk er e-mærket

Birkmosevej 18  |  6950 Ringkøbing  |  Tlf. +45 96 750 477  |  info@lampemesteren.dk
0 varer i kurven