En bordlampe bliver tilHistorien starter hos medstifter af New Works og kreativ direktør Knut Bendik Humlevik, der tilbage i 2015 var på jagt efter nye designs. Han havde to designbriefs på mulige projekter - og da han i forvejen kendte Lars Tornøe, da de begge er fra Bergen, var det oplagt at tage kontakt til netop ham – men da de mødtes, var det noget helt andet, som Lars Tornøe viste frem:
”I stedet viste Lars mig Kizu, og jeg var solgt med det samme,” siger Knut Bendik Humlevik.
Samarbejdet mellem de to begyndte omgående, og Lars Tornøe gav sig i kast med at finpudse designet og gøre formen klar. En proces hvor både materiale, lyskilde, og det generelle udtryk blev stillet i fokus og skarpskåret. Ifølge Lars Tornøe er det en vigtig del af processen, der ikke må påskyndes:
”Denne fase tager lige så lang tid, som den kræver, indtil jeg er tilfreds med et koncept. Når konceptet er præsenteret og godkendt, går projektet som regel ind i en mere teknisk fase, med fokus på fremstilling, tweaking og optimering,” siger han.
Det var også her, at de ikoniske materialer blev udvalgt, som i dag er et varetegn for Kizu, præcist som den ikoniske form er. Lars Tornøe fortæller, at materialevalget på sin vis var oplagt – lampens form og balance krævede en tung bund og en stærk men let top, så lampens tyngdepunkt kom ned i højden, og så lampen ikke vælter:
”Materialerne er drevet af funktion og æstetik. Basen skulle være tung, og den har den perfekte form til at blive lavet i sten. Vi ønskede et blødt, diffust lys fra skyggen, og i sidste ende gav akryl den bedste mulighed for fremstilling og styrke.”Slutresultatet kender du – og da den originale store Kizu landede på lampeforhandlernes hylder, var det de samme tre marmor-nuancer, som den lille variant senere udkom i – og de samme tre nuancer, som den nye portable variant findes i. Den eneste, der er unik i den forståelse, er Unique Marble varianten – som i øvrigt eksklusivt forhandles her hos lampemesteren.
Se Kizu Unique Marble her!