Finn Juhl

Født : 1912 - Død : 1989
Kendte værker : Finn Juhl lamperne, Pelikanstolen, Poetsofaen,  FJ45 lænestolen, Høvdingestolen,
Japansofaen, Formynderskabsrådets sal i FN-bygningen
Uddannelse : Arkitekt og møbelarkitekt  
                                   
Historik
Som en af de første danske designere og arkitekter blev Finn Juhls arbejde hurtigt internationalt anerkendt, og han har fungeret som en af de første isbrydere der fik vores lille land sat på landkortet for godt design. Det var funderet i en kærlighed til organiske og buede former i de modernistiske design, hvor der modsat de fleste andre af samtidens skandinaviske designere ikke blev brugt eg. Der blev i stor udstrækning anvendt mørke træsorter som valnød og teak, hvilket gav hans kreationer en dybere og mere sanselig tilstedeværelse. Form blev hævet over funktion med kraftig indflydelse fra stamme kunst og ikke mindst voldsom inspiration fra naturens former og konstruktioner.

Finn Juhl gik ud fra devisen om at "man kan ikke skabe lykke med smukke objekter, men man kan ødelægge en hel masse lykke med de dårlige."

Arkitekt uddannelsen blev taget på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1930 til 1934. Virket som arkitekt og møbel arkitekt var afbrudt af jobbet lærer ved Skolen for Boligindretning fra 1945 til og med 1955.

Finn Juhl var ikke bange for at samarbejde med andre og huskes også for de frugtbare resultater skabt sammen med snedkermester Niels Vodder, som affødte banebrydende metoder og teknikker inden for fremstilling af teaktræs-møbler.

Finn Juhls værker er kendetegnet ved en udpræget fornemmelse og forståelse for materialets iboende kvaliteter. Udover møbler skabte han også brugskunst i glas og træ men stod også for spændende indretningsopgaver, hvor Formynderskabsrådets sal i FN-bygningen, fra 1951, står som en af de helt store. Adskillige af Finn Juhls møbler er at finde på museer rundt om i verden, hvoraf flere er stadig i produktion og sælges i bl.a. USA, Japan og selvfølgelig herhjemme.
Ingen varer
Der er ikke fundet nogen varer ud fra de valgte kriterier
Del dine billeder med @lampemesteren
Tag #yeslampemesteren, så bliver dine billeder måske vist her. Inspirer og lad dig inspirere, fra en unik bolig til en anden.