Holger Strøm

Holger Strøm

Født: 1938

Holger Strøm er manden bag den kendte IQLight lampe. Lampen som ved brug af 30 små ens plastic stykker, kan samles og blive til en vidunderlig og æstetisk skønhed af en lampe. Systemet bygger på geometrien; Interlocking Quadrilaterals, hvilket betyder ’sammenflettede firkanter’.

Holger Strøms store passion er geometri, logik og rumlighed. Denne lidenskab blev grundlagt i 1950’erne, da han som helt ung læste en artikel i datidens populære magasin ’Det Bedste’, om Richard Buckminster Fuller – en amerikansk arkitekt og ingeniør, som blev berømt for sin konstruktion af den ’Geodætiske Kuppel’ (en kuppelformet stålkonstruktion, som består af et stort antal ens rør, som sættes sammen i geometriske former).

Holger Strøm blev dengang meget fascineret af den minimalistiske tankegang, som handler om at minimere alting! Altså have et minimum forbrug af materialer og en maksimal udnyttelse af mulighederne! Og det var den tankegang, som i 1972 førte til udviklingen af IQLight lampen.

Holger Strøm er egentligt emballage-designer, og her gør minimalismetanken også sit indtog. Her arbejder han helt uden lim og hæfteklammer, og hans designs syner helt simple, men bag dem ligger mange timers geometrisk udvikling og komplekse udregninger.

Hans første erfaringer med lampedesigns, blev 2 lamper til en juleudstilling, hvor han blev bedt om at designe to modulopbyggede lamper, en cylinder og en kugle. Holger Strøm byggede de to lamper ved at bruge trekantede moduler, som han limede sammen. Lamperne blev kun brugt til udstillingen, men Holger kunne ikke helt slippe ideen om en lampe af mange moduler. Derfor udviklede han en lampe, som skulle sættes sammen af rombe-formede stykker, som ville gøre at lampen blev helt rund. Lampen skulle kunne sættes sammen i hvert hjørne, men i starten var hele konstruktionen løs og slasket og derfor forlængede Holger rombens hjørner, så lampen fremstod stiv og elegant.

Holger fandt ud af, at man også kunne lave mange andre former med de rombeformede stykker, og det var op til den enkelte kunde hvilken form man ønskede sin lampe i. Lampen blev en stor succes i 70’erne, og der blev solgt omkring 20.000 eksemplarer af lampen.

Men da 80’erne kom, kom der ligeledes fokus på farver, glitter og glam, og den simple IQLight gled lidt i baggrunden og blev glemt. De sidste rombe-former lå hjemme ved Holger Strøm og samlede støv indtil en indehaver af en trendy genbrugsbutik i København opdagede lampen og satte den i produktion igen over en periode.

I dag bor Holger Strøm med sin kone i Birkerød.

Ingen varer
Der er ikke fundet nogen varer ud fra de valgte kriterier
Om Lampemesteren.dk

Designer lamper online

Hos Lampemesteren.dk har vi samlet de mest eksklusive lamper fra designere og producenter i topklassen.

Kvalitet og design
Vi sætter design og kvalitet i højsædet og vores spændende sortiment er nøje udvalgt.  Det betyder at du hos os kan finde lamper som kan opfylde dit behov, hvad enten du er til det klassiske, moderne eller eksperimenterende. Du vil finde lamper som er tidløse, som kan provokere, inspirere eller berøre - lamper som måske vil kunne følge dig resten af dit liv.
Læs mere

Kundeservice

Åbningstider for support:
Mandag-fredag : 8.30 - 16.00
Lørdag-søndag : Lukket

Kundeservice : +45 96 750 477

E-mail: info@lampemesteren.dk

Lampemesteren.dk er e-mærket

Birkmosevej 18  |  6950 Ringkøbing  |  Tlf. +45 96 750 477  |  info@lampemesteren.dk
0 varer i kurven