Louise Campbells Collage i nye og rolige farver

16. december 2014
Louise Campbells Collage i nye og rolige farver
Den kendte Collage lampe kommer nu i en ny version
i anledning af 10 året for lanceringen.

Allerede fra starten i 2005 vakte det opmærksomhed
da Louis Poulsen i samarbejde med designeren Louise
Campbell introducerede Collage lampen på verdensmarkedet.

Nu 10 år efter hænger Collage lampen i hjem, institutioner,
universiteter, hospitaler og mange restauranter verden over.

Collage kommer nu på markedet  i en helt ny serie af douce
farver samt en overflade i mat velouragtig finish. Det giver
Collage en helt ny og anden identitet, og de spændende
skyggedannelser i det tre lags skæmsæt fremtræder på en
ny og anderledes eksklusiv måde.

Collage pendlen fås i to størrelser: Ø600 og Ø450. Det meget enkle formsprog sikrer pendlen en stor anvendelighed både over spiseborde, mødeborde eller som højthængende generel belysning. Collage fås med en lyskildefleksibel udgave med E27 fatning, hvor de nye LED lyskilder passer til. For at kunne optimere lyskomforten kan der tilkøbes et afblændingssæt til både top og bund. Dette sikrer dels en diffusering af lyset i både op og nedadgående retning, men modvirker også direkte indkig til lyskilden fra alle retninger.

De nye farver og overflader vil give ethvert indendørs miljø en ny identitet og en atmosfæreskabende belysning. Både i tændt og slukket tilstand vil de nye Collage lamper skabe smukke midtpunkter for menneskers sammenkomster - store som små.

Louise Campbells inspiration fra naturen ført over i rumbelysning har vist sig at være en både holdbar og værdsat design idé, der har bragt hendes navn og Collage lampen ud i verden. Hun har dermed manifisteret sig som en af de mest betydningsfulde danske designere, der i samarbejde med danske firmaer er med til at videreføre de stolte danske designtraditioner.


Find alle de nye Collage pendler i Mat her