The Bouquet fra LE KLINT i ny version

30. juli 2019
The Bouquet fra LE KLINT i ny version
Sinja Svarrer Damkjær er gennem flere studieture og ferier i Italien, blevet fascineret af de stor henslængte bundter af tulipaner. I 2007 blev de naturlige og bløde buer kombineret med LE KLINTs unikke foldeteknik og resultatet blev en moderne lysekrone, som fik navnet The Bouquet.

Lysekronen bestod dengang af én stor buket med 7 skærme, men den er nu blevet opdateret. I dag findes den i mindre buketter med 3 eller 5 skærme og fås sågar også som én enestående blomst. De nye skærme er skaleret ned i størrelsen, så det er muligt at finde den rigtige størrelse, uanset hvor i hjemmet man har brug for dekorativ belysning. Der er fortsat lagt stor vægt på de små detaljer, som eksempelvis ses i plisséfoldningerne og holderen i eg, der forbinder skærmen og stofledningen.

Det ses tydeligt at den organiske plisséskærm er formet efter et tulipanhoved, som lige akkurat er sprunget ud. I buketterne med flere skærme er ledningerne flettet sammen for at understrege de bløde organiske former. Ledningerne er desuden betrukket med rustikt hørtekstil, som giver en lækker kontrast den skarpe plisséskærm.

Passer i den moderne indretning
Én af tidens helt store tendenser er at få naturen med i indretningen. Hvis du fortsat også sværmer for den nordiske stil, passer The Bouquet perfekt ind. De neutrale farver og valget af naturmaterialerne: papir, hørtekstil og egetræ, går hånd i hånd med den traditionelle nordiske indretning. Lampeskærmens form er som plukket i naturen og samlet i en buket i hjemmet, hvor de får lov at blomstre.

Der er i øjeblikket stor fokus på godt håndværk, design og høj kvalitet, som er nøgleordene når vi snakker om LE KLINT. De karakteristiske foldelamper er et stabilt kendetegn for LE KLINT og sammen med evnen til hele tiden at tænke nyt, bliver de ved med at passe ind i tidens trends.

Find den udgave der passer ind i dit hjem her