NYHED - KAISER Idell 6722 - Nu som pendel

31. oktober 2019
NYHED - KAISER Idell 6722 - Nu som pendel
Vi kender allerede KAISER Idell 6722-T Bordlampen samt KAISER Idell 6722-W Væglampen fra Fritz Hansens sortiment. Nu kan den minimalistiske og stilrene lampe også fås som en helt enkelt KAISER Idell 6722-P Pendel - fire forskellige moderne farver; Russet Red, Smooth Slate, Soft Ochre og Sort (højglans). De varme farver er som taget ud af 70’erne og passer perfekt ind i tidens tendenser, hvor vi søger den rolige og komfortable stemning, ved at omgive os med fredsfuld og indbydende skønhed i indretning.

Med en diameter på 14,4 cm. er der uendeligt mange muligheder for at anvende pendlen i indretningen; Hæng den i et par over spisebordet eller over det fortrukne arbejdsområde i køkkenet, hvor det nedadgående lys oplyser overfladen. For et dekorativt udtryk, kan den anvendes i en klynge på eksempelvis 3 stk. – evt. i forskellige farver, til at lyse op i et af hjemmets mørke kroge.

Lampens høje kvalitetsniveau er gennemført, med en sort stofledning, som ligeledes giver lampen et eksklusivt udtryk. Perfekt i en tid, hvor vi bestræber os på at omgive os med luksuriøst objekter i hverdagens indretning.

Symbol på Bauhaus bevægelsen
I 1930’erne designede Christian Dell den første KAISER Idell lampe. Han havde en fantastisk sans for detaljer og hans lamper vidner om præcisionsteknik og håndværk på højt niveau.

Den blev første gang sat til salg i 1936 og der er sidenhen kommet flere afarter af den ikoniske lampe – blandt andet den populære KAISER Idell 6722 serien. KAISER Idell lampen står som et tydeligt symbol på Bauhaus-bevægelsen og selvom hans design har næsten 90 år på bagen, er den fortsat blandt en af de mest populære lamper verden over.

Se hele den stilfulde KAISER Idell 6722 serie her.