NYHED - PH5 lampen i tre nye autentiske nuancer

12. august 2020
NYHED - PH5 lampen i tre nye autentiske nuancer
Som en tilføjelse til PH5 lampe serien, kommer pendlen nu i tre nye farver; matlakeret sort, hvid eller en frisk blå. De nye monokrome farver, giver den klassiske PH5 lampe et mere autentisk look. Et autentisk look, der passer perfekt ind i den moderne indretning, hvor hjemmets indretning ikke kun skal være smuk, men gerne fortælle en historie og vække en følelse. På samme tid er der fokus på funktion i hjemmet og her kommer lampens nedadgående og blændfri lys, rigtig til sin ret over sofa- eller spisebordet.

PH5 Lampen – ekstraordinær lampedesign af Poul Henningsen
I starten af 1920’erne var det elektriske lys for alvor kommet ind i de private hjem. Den danske designer, arkitekt og forfatter Poul Henningsen, var ikke tilfreds med den nye form for belysning, som efter hans mening kastede et umuligt lys; enten var lyset alt for skarp eller også slugte skærmen det meste af lyset. Han skabte derfor den første PH lampe, der skjulte lyskilden og samtidig reflekterede lyst ud i omgivelserne.

Lampen blev en stor succes, men på grund af lyskildens konstante ændring i form og størrelse, satte han sig for at lave en videreudvikling af lampen, der imødekom de nye pærer; PH5 lampen, der fik navn efter dens diameter på 50 centimeter, blev en succes og fås i dag i mange forskellige farver. Den blev i 2017 lanceret i en mindre størrelse på 30 centimeter, der fik navnet PH5 Mini.


Se både PH5 og PH5 Mini pendlen her, i de nye monokrome farver.