Pandul fejrer 60-års jubilæum for den ikoniske Wegner Hejsependel - Se den nye og eksklusive specialudgave her!

15. september 2022
Pandul fejrer 60-års jubilæum for den ikoniske Wegner Hejsependel - Se den nye og eksklusive specialudgave her!
Der er altid utrolig spændende, når et populært, dansk designbrand kommer med godt nyt! Dette må i den grad siges at tilfældet med Pandul, som har den udsøgte fornøjelse at kunne fejre en af deres mest ikoniske og anerkendte designere. I denne omgang er det et ikonisk Hans J. Wegner design, der i efteråret 2022 kan fejre 60-års jubilæum. I den forbindelse har Pandul netop lanceret en enestående og eksklusiv jubilæumspendel, som vi er så utrolige heldige at have på shoppen i en begrænset periode, hvorefter der ikke vil blive fremstillet flere.

Wegners Hejsependel kom for første gang på markedet for 60 år siden under en præsentation på den årlige Snedkermestrenes Efterårsudstilling i København i 1962. Siden da er den unikke hejsependel gået hen og blevet en vaskeægte klassiker, der er mere populær end nogensinde før på tværs af fire kontinenter. Den vedvarende popularitet skyldes ikke blot dens fremskridende alder, men i høj grad fordi den ret imponerende har været håndlavet i Danmark siden 1962 uden ophold. Det er ikke mange pendler som kan bryste sig af denne historik, hvilket blot tilføjer et ekstra unikt element til dens overordnet tiltrækningskraft og storhed. I 1988 overdrog Wegner produktionsrettighederne til Pandul, hvilket blev begyndelsen et tæt, langt og gunstigt samarbejde mellem Pandul og Wegner familien, der har affødt en lang række Hejsependler i forskellige farver og materialer.

Præcis som de eksisterende Wegner Hejsependler er også denne nye jubilæumsudgave kendetegnet ved den karakteristiske lampeskærm og den ikoniske bøjle, der både har en praktisk og dekorativ funktion, da den både er en æstetisk detalje samt en måde at hejse lampen efter dit behov uden at skulle røre ved selve lampen. Denne nye specialudgave adskiller sig dog markant fra resten af serien i kraft af bøjlens højglansrøde farve, den røde ledning, hejsen samt den helt nye og meget specielle glasblæste overflade på skærmen. Håndværket er præcis ligeså upåklagelig med denne jubilæumspendel som med resten af sortimentet i forhold til kvalitet, udførsel og øje for detaljen, da denne ligeledes er håndlavet, hvilket gør den særdeles enestående samt præget af æstetiske og unikke indtryk.

Så pryd dit hjem med en af de største klassikere fra den danske designarv i en ny, eksklusiv udgave!

Se alle Hans J. Wegner hejsependler her