Siden starten i 2011 har stifteren selv, Thomas Dyberg Larsen, været en stor del af designet og produktionen. Særligt i den seneste DL-serie har han sat sit aftryk, hvor Dyberg Larsens værdier tydeligt skinner igennem. De anderledes og unikke lamper er designet med et skandinavisk udtryk, og med henblik på at skabe en aha-oplevelse i lampens funktion, materiale, udtryk, produktionsmetode eller lignende. Blandt mange populære lamper fra Dyberg Larsen, skal man især bemærke PineApple og Illumen. De er skabt i samarbejde med designeren Frank Kertil, hvis design-DNA let passer ind i Dyberg Larsens kollektion - Enkelt, forståeligt og smukt, med en ’kant’ der gør det anderledes.

Historien med Dyberg Larsen startede med Magazin lampen, der første gang blev vist på Formland messen i efteråret 2011 og allerede 2 måneder efter fik den følgeskab af PineApple serien med hvide PP skærme. Denne lampe kaldes internt for ”moder lampen”, da det var den, der for alvor satte gang i eventyret og var grundlaget for de mange udgaver i størrelse og farver, der siden er kommet til. Hele denne serie bliver fortsat laserskåret, monteret og samlet på egen fabrik i Danmark.

I takt med, at markedet for e-handel udviklede sig, og det samme gjorde eksporten, designede og udviklede DybergLarsen en ny serie lamper vi kalder ILLUMIN. Kigger man godt på logoet, kan man også læse det som 11 min. Og det er ca. den tid der går med at samle en sådan pendel...!