Frandsen Lighting A/S har designet og fremstillet lamper siden 1968. Det betyder, at de har en stor viden og ekspertise inden for alle led i produktionen af deres kendte lamper.

Frandsen har en klar vision, som danner grundlag for hele deres produktsortiment og alle deres kunderelationer: "Frandsen Lighting A/S udvikler og sælger designprodukter inden for belysning, til mennesker, der mener at god smag er vigtigere end lav pris".

Det er altså vigtigt for dem at designe lamper i smukke materialer, samt at sikre, at produkterne signalerer både kvalitet og god smag.

Alle lamperne vil på hver deres måde, være med til at skabe rammen om et hjem, og det er vigtigt for Frandsen, at kunderne kan tilføje deres eget præg på mange af produkterne . Dette kan gøres eksempelvis ved at vælge farver til lampeskærme osv.

Hos Frandsen Lighting A/S er de fokuserede på design og produktudvikling. I gamle dage, ville de foretage mindre ændringer i deres sortiment en gang om året, men i dag bliver produktsortimentet ændret løbende. To gange om året kommer der nye kataloger og de reviderer deres udvalg af både lamper og nuancer, efter behov.