Tatou serien af Urquiola

25. oktober 2012
Tatou serien af Urquiola
De første billeder er nu kommet af den nye Tatou serie fra Flos.

Tatou kommer som Gulvlampe, Bordlamper og Pendel i størrelserne S1 og S2, samt farverne Hvid, Sort og Aubergine (som også kaldes Okker-Grå i materialet fra Flos, hvis man læser det der står på italiensk og tysk).

Patricia Urquiola har ladet sig inspirere voldsomt af østen da hun slog stregerne til den nye lampe Tatou. Her er styrke, fleksibilitet, lethed og ikke mindst modstand, der er symboler som er trukket ind fra den klassiske japanske antik-rustning.

Der er skabt en harmonisk leg med lys og skygge ved hjælp af mønsterets perforerede sektioner. Armaturet består af fire identiske elementer, der sammenvævet som en kuppel, spreder direkte lys opad eller nedad, og som samtidig tillader lyset at passere diskret ud igennem.