Prisvindende Designs

PRISVINDENDE DESIGN

iF Design Award, Compasso d'Oro, Red Dot Award og Bobedres Design Awards. Der er mange priser, man kan vinde, producerer man et godt design - her kan du læse historierne om de prestigefyldte awards og se de lamper, der har vundet.


Prisvindende lamper hos Lampemesteren

Hvert år uddeles der et hav af priser for design verden over, og de bedste af de bedste nytænkende produkter hyldes med udmærkelser og pokaler. De mange anerkendte designpriser markerer de, som på den ene eller anden facon fastsætter den kurs, som designfaget vil bevæge sig i – og udmærkelserne er et designmæssigt prestigefyldt kvalitetsstempel, der betyder, at designerne kan kalde sig selv prisvindende.
 
Som en af de største lampeforretninger fører vi en lang række af de lamper, der har modtaget priser gennem årene – og i artiklerne herunder kan du udforske de mange prisvindende modeller, der inspirerer og forfører, og du kan læse om de forskellige priser og deres betydning!

IF DESIGN AWARD

iF Design Award er en historierig, eftertragtet og gammel designpris – faktisk er den hele to år ældre end Red Dot Award, da den for første gang blev uddelt i 1953, hvilket gør den til verdens ældste uafhængige designinstitution. Konkurrence er benhård, og i 2022 måtte 11.000 designs fra 57 forskellige lande kæmpe hårdt om at vinde.

Institutionen blev grundlagt for at støtte og inspirere industrielt design i 1950’ernes Tyskland, der stadigt døjede med eftervirkningerne af krigen. I Hannover, der blev udvalgt af de britiske besættelsesstyrker som værende det Vesttyske handelscentrum, gik iværksætter Philip Rosenthal sammen med BDI (Bundesverband der Deutschen Industrie) og Hannover Messegesellschaft for at danne iF e.V – hvilket stod for Die Gute Industrieform – og senere Industrie Forum.

iF hjalp transformere betydningen af tysk design til det, vi kender det for i dag; holdbart, gennemtænkt og præcist. I dag kan designere fra hele verden konkurrere – og af lampeproducenter kan både Light-Point, Santa & Cole og Luisa Prandina nævnes som vindere!

Se alle iF Design Award vinderne og læs historien her!

COMPASSO D'ORO

Skal du tænke på ikoniske designlande, er der ingen tvivl om, at Italien dukker op i tankerne. Støvlelandet har siden tidernes morgen været pionerer indenfor æstetik og design – og uanset om du er bil-, mode-, arkitektur- eller lampeinteresseret, er der en dyb og lang tradition for at tegne nogle af de mest udsøgte produkter i deres respektive kategorier i Italien.

Siden 1954 har de absolut dygtigste designere kunne løfte det gyldne kompas (Compasso d’Oro) for at have tegnet ikoniske, udødelige produkter. Alfa Romeo Brera, Fiat 500, Olivetti-skrivemaskinen og den oprindelige sækkestol er bare nogle af de, der har vundet prisen – foruden blandt andre lamper fra både Artemide, Luceplan og Flos.

Se alle Compasso d’Ore Award vinderne og læs historien her!

RED DOT AWARD

Red Dot Award er uden tvivl en af de mest eftertragtede priser i designverden. Siden 1955 er tidens bedste priser årligt blevet kåret af en benhård jury – og den dag i dag er prisen akkurat ligeså attraktiv, som den var for over 50 år siden.

I dag uddeles både Red Dot Award: Brands & Communcation Design og Red Dot Award: Design Concept, men det er fortsat Red Dot Award: Product Design, der virkeligt er den eftertragtede. Her måles innovationen, funktionaliteten og levetiden af et givet produktdesign af de 50 eksperter, der udgør Red Dot juryen. Her konkurrerer designere fra hele verden om det eftertragtede kvalitetsstempel, som Red Dot stemplet er.

Prisen uddeles i udgangspunktet til alt, der er designet på en nyskabende og veludtænkt facon. Pandelygter, trådløse støvsugere, trillebøre og luft-til-luft varmere -  men det er selvfølgeligt lamperne, som vi især interesserer os for her hos Lampemesteren. Af de brands, som vi forhandler, har blandt andet Nordlux, IP44, Light-Point og Blomus vundet priser!

Se alle Red Dot Award vinderne her!

BO BEDRES DESIGN AWARDS

Design Awards uddeles af magasinerne Bo Bedre, Costume Living og Bolig Magasinet, og tildeles de bedste danske designere og designtalenter. Hvert år afholdes et stort awardshow,  hvor de forskellige designere er med for at modtage deres priser. Design Awards hylder produkter i kategorierne Årets Design, Årets Comeback, Årets Grønne Idé, Årets Møbel, Årets Designer, Årets Kreative, Årets Innovative, Årets Ildsjæl, Årets Talenter og selvfølgelig Årets Lamper, som vi her hos Lampemesteren især beskæftiger os med!

Af tidligere vindere kan nævnes blandt andet Yuh fra Louis Poulsen, Mutatio fra Le Klint og Tip fra Muuto – men selvfølgeligt også mange flere.