Den rationelle idealist Piet Hein er blevet kaldt universalist. På den måde var han åndelig slægtning til renæssanceidealet - en moderne variant af Leonardo da Vinci.
I modsætning til de historiske forbilleder findes der i Piet Heins produktion dog en let genkendelig enhed uanset om man koncentrerer sig om hans videnskabelige skrifter, hans essays, lyrik eller arkitektur. Det særlige Piet Heinske "touch" er formgivningens overordnethed i forhold til mål, medium og - for så vidt - indhold.
Piet Hein benyttede første gang superellipsen i forbindelse med Sergels Torv i Stockholm i 1959.
I de følgende år legede han med andre anvendelses-muligheder for denne harmoniske figur. Det blev til Superæg, sports-arenaer, bakker, tekstiler og mange andre spændende ting.
Grundformen er så bestandig overfor tidens tand at vi står med et design der er hævet over modens luner og stiller sig uforstående overfor trends og sidste års modeller.
Lamper for livet er ikke bare tomme ord når det drejer sig om lamper fra Piet Hein.
Du kan også se Piet Heins hjemmeside
her