Designere: Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou.
Kendte værker: Como SC53 lampe, Copenhagen SC6 pendel, Howard lampe og Mater barstol.
Uddannelse: Arkitekt (begge).
Space Copenhagen er et relativt ungt design firma, da det blev etableret i 2005 af Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou. De blev begge uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademis arkitektskole. De er berømte (og berygtede) for at trodse vaner og lave et indspark af dimensioner med en ærlig og personlig vision for deres design.
Det har været en bred vifte af opgaver, som Space Copenhagen har kastet sig over med alt fra boligindretning, møbler, raffinerede brugsgenstande, kunstneriske installationer, men de har skam også fungeret som art directors. Disse meget forskellige opgaver viser med al tydelighed bredden i deres formåen og illustrerer deres evne til at favne forskellige opgaver, som alle løses med samme ildhu og glubende appetit.
I Space Copenhagens fantastiske portefølje af samarbejder kan &Tradition nævnes, hvorfra den smukke, nye klassiker Como SC53 og den ikoniske Copenhagen SC6 pendel kommer – og ligeledes Collect SC serien af boligtilbehør, der indeholder både tæpper, karafler, vaser, puder, lysestager og meget mere. Foruden &Tradition har Space Copenhagen også arbejdet sammen med GUBI, hvor Howard serien kom til verden – og senest Mater med de lækre barstole.
'Poetisk modernisme' kalder Space Copenhagen deres tilgang til verden af interiørdesign, kunstinstallationer, møbler og belysning. I en balancegang mellem det moderne og det klassiske former de to grundlæggere deres dynamiske designs, hvoraf størstedelen er gået hen og blevet såkaldte ny-klassikere, som har indvundet fine pladser på diverse designpiedestaler. I porteføljen af projekter kan blandt andet nævnes:
Siden deres første samarbejde i 2013, da SC1 Fly serien kom til verden, har legendariske &Tradition arbejdet tæt sammen med Space Copenhagen – og i både lampe- og boliginteriørafdelingen har dette kastet flere formidable design af sig.
Copenhagen lampeserien kommer også fra dette samarbejde og cementerede for alvor Space Copenhagens ambition og ikke mindst evner indenfor lampedesign – som blev videreført i den ikoniske &Tradition Como SC53, der både er enormt elegant og praktisk.
Foruden ikoniske lamper og møbler har de to dygtige designere også skabt et virvar af boligtilbehør hos &Tradition, som kan opleves og købes her hos os!