Muligheden for at dæmpe belysningen er blevet meget almindeligt i de fleste hjem. Det skyldes primært, at vi er blevet mere beviste om at skabe den rigtige belysning i forhold til hvert enkelt behov. Et energisk lys til arbejdet og en dæmpet belysning til de hyggelige øjeblikke. Hvis du har en bestemt lampe, du ønsker at kombinere med en dæmper, kan en lysdæmper til ledning være en god løsning, uanset om det er en væglampe, gulvlampe eller bordlampe. Læs meget mere om dimmere og dæmpbarhed i vores artikel.
Finder du ikke det, du søger, eller har du spørgsmål til tilbehør eller lignende, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, som altid er klar til at hjælpe og vejlede dig.
De praktiske muligheder, der opstår, når man kan dæmpe sit lys, er uendelige. Tænk på en romantisk middag under lampelysets skær, hvor man let dæmper lyset og tilpasser det de øvrige stearinlys i lokalet. Hyggen, romantikken og velbehaget kan for alvor indtræffe, og der bliver skabt en atmosfære, som ikke er at tage fejl af.
Tænk så på efter den romantiske middag, når tallerkener skal tages af bordet. Du har måske haft et lille uheld, og en håndfuld krummer er havnet på gulvet. Med et strejf langs et potentiometer giver du din belysning en overhaling, og pludselig står du under det mest praktiske og kraftigste lysskær, der hjælper dig fjerne alle krummer fra gulvtæppet, og som samtidig sikrer, at du ikke falder over noget på vej ud i køkkenet.
Det er ingen undskyldning for at udskyde dit dæmperprojekt, at verden i dag kører på LED frem for halogen- og glødepærer. Det er pærelet at installere en ledningsdæmper på en LED lampe, og ved du, hvordan du installerer en dæmper på en gammeldags lampe, ved du også allerede, hvordan man gør på en moderne. Konceptet er nemlig det samme.
Ved du slet ikke noget om at installere en dæmper, og skræmmer idéen om at adskille en elsket lampes ledning dig, så kan vi varmt anbefale vores dimmere og dæmpbarhed artikel om emnet! Her går vi i dybden med emnet og forklarer også, hvordan du vælger en dæmper, der passer til din lampes wattforbrug.
De fleste vælger at installere deres dæmper på ledning på væg-, bord- og gulvlamper og vælger det som et taktilt modsvar til smart-pæren. Det ene udelukker ikke det andet, men du behøver ikke at montere en smartpære i en lampe, hvor du også har en dæmper på ledningen.
Lysdæmper på ledning kan ikke justeres med automatisering, og den kan heller ikke justeres med en app. Til gengæld kan du reelt set mærke dæmperen, og du behøver ikke rode efter din telefon, skulle behovet for lysjustering opstå. Du rækker blot ud efter din dæmper og bevæger kontakten efter behov.
Skulle du ønske en kombination af ledningsdæmper og smarte pærer, kan vi anbefale, at du besøger vores artikel om Philips Hue, eller dykker ned i vores udvalg af smart belysning!