En ny æra for Frandsen – Lys som oplevelse
Med konceptet
In Celebration of Light tager Frandsen et skridt videre i udforskningen af belysningens betydning i hverdagen. Brandet ser lys som mere end blot en nødvendighed – det er en oplevelse, der påvirker mennesker både visuelt, socialt og sanseligt.
Frandsens kollektioner spænder bredt og inkluderer både klassiske og moderne designs. Fra den ikoniske Ball pendel til den innovative, transportable Grasp lampe, tilbyder brandet løsninger, der passer til forskellige rum og behov. Med et skarpt øje for detaljer og en forankring i dansk designtradition, fortsætter Frandsen med at forme nutidens og fremtidens belysning.
Belysning med historie og vision
Frandsen kombinerer et stærkt håndværksmæssigt fundament med en moderne tilgang til lysdesign. Brandets lamper er skabt til at integreres naturligt i hjemmets indretning og findes i forskellige designs, størrelser og farver, så der er en løsning til enhver smag.
Med en arv, der bygger på innovation og designmæssig integritet, fortsætter Frandsen med at udvikle belysning, der ikke blot lyser op, men også inspirerer. Brandet er kendt for sin evne til at forene funktionalitet og æstetik, hvilket gør det til et foretrukket valg for dem, der ønsker kvalitet og skandinavisk elegance i deres hjem.
Historien om Frandsen Lighting & Benny Frandsen
Da Benny Frandsen døde i 2021, mistede vi en dansk designlegende. Vi mistede et toneangivende ikon, og vi mistede et betydningsfuldt medlem af den danske designarv.
Han grundlagde Frandsen Belysning i 1968 i forbindelse med ball-lampen, og fusionerede med Fritz Hansen koncernen. Kun tre år senere tilbagekøbte Frandsen selv sit firma, og omdøbte virksomheden til Frandsen Lighting – hvilket blev startskuddet på det eventyr, der skulle udspille sig de næste mange år.
Nye varianter og modeller blev introduceret, og Frandsen blev hurtigt et internationalt anerkendt navn. I 2018 kunne Benny Frandsen fejre 50 års jubilæum, og i 2019 blev Frandsen en del af Bestseller-virksomheden NINE UNITED, der også huser blandt andre Verpan og &Tradition. NINE UNITED har i dag hovedkvarter i Horsens, og har mere end 700 ansatte i Europa og Asien.
I september 2021 døde Benny Frandsen, men hans ånd lever videre i de mange smukke lamper, som stadigt kan købes hos Frandsen.
Frandsen lamper i indretningen
Alle firmaets lamper vil på hver deres måde være med til at skabe rammen om et hjem, og det var vigtigt for Benny Frandsen, at kunderne kunne tilføje deres eget præg på mange af produkterne. Dette kan gøres ved eksempelvis at vælge en af deres mange sprudlende farver til lampeskærmene.
Hos Frandsen Lighting A/S er de fokuseret på design og produktudvikling. I gamle dage foretog de mindre ændringer i deres sortiment én gang om året - men i dag bliver produktsortimentet ændret løbende. To gange om året kommer der nye kataloger, og der bliver deres udvalg af både lamper og nuancer revideret efter behov.
De er kendt for at lave lamper i god kvalitet til en fornuftig pris. Æstetik og funktionalitet hæver sig højt over gennemsnittet, og er med til at skabe rammerne for en spændende og knivskarp indretning. Hver lampe fra Frandsen kan tilføje noget unikt og personligt til boligen, og det er derfor, at Frandsen laver nogle af de mest solgte lamper i dag til både væggen, loftet, bordet og gulvet – alle i et hav af nuancer!
Benny Frandsens Ball
Ball var lampen, der begyndte eventyret for Benny Frandsen og Frandsen som firma. Den lille runde kugle er blevet en sand evergreen i de skandinaviske indretninger, og Ball er akkurat ligeså elegant i dag, som den var, da den udkom. Lampen kan fås i et hav af varianter: både som væglampe, gulvlampe, bordlampe og pendel. Lamperne fås i alt fra messing og kobber og til glossy og matte farver – der er noget for enhver smag, og der er noget, der passer i alle indretningstyper. Ball lamperne har nemlig den enkelthed, som mange søger, og samtidigt har den den kant, der gør, at lampen for alvor kan præge omgivelserne omkring den. Det runde design er klassisk og spiller godt sammen med lyset i lampen, som er et fint midtsamlet lys på grund af den lækre runde metalskærm.
Vil du for alvor dykke ned i Ball-lamperne, kan du besøge vores
vores varegruppe kun med dem!