Woud er et nyt, opkommende dansk brand, der blev grundlagt i maj 2014 af Mia Koed og Torben Koed. Efter 30 års erfaring indenfor salg og produktion af designmøbler havde de begge to behov for forandring. Med høje ambitioner og fokus på den gode kvalitet kastede de sig ud i udfordringen, om at starte deres eget brand – helt fra bunden.
Siden 2014 er det gået stærkt. Danskerne forelskede sig straks i de mange unikke designs, og brandet har oplevet en enorm succes. Deres mission var og er stadig at finde de største designtalenter og gøre deres innovative og enestående designs tilgængelige for alle. I 2019 arbejdede Woud sammen med mere end 30 forskellige, dygtige designere, som alle deler deres passion for simpelt og nordisk design. Uden at gå på kompromis med funktionalitet og kvalitet skaber de stilrent design, der passer ind i den nordiske indretning.
Holdet af designere inkluderer både opkommende designere og etablerede designnavne. Blandt andet Philip Bro, der står bag den smukke Stone pendel, som er inspireret af strandens bløde, runde sten. Rikke Frost, som har designet den skønne serie af Dot pendler. Man skal især lægge mærke til Gap pendlen, som er en simpel og feminin serie af pendler i sort kombineret med det gyldne metal messing. Serien er designet af Studio Nur, som har kombineret det rå ydre med en feminin inderside, der giver et varmt og hyggeligt lys.
Det danske designhus har beliggenhed i Søndergade i Horsens, hvor perfektion og ærlig design er den grundlæggende idé. Mia og Torben Koed bestræber sig på innovation indenfor både form, funktion og valg af materiale og har et brændende ønske om at dele deres kærlighed til design med alle deres kunder. Det ses tydeligt i deres brede sortiment, som dækker alt fra sofaborde og loungestole til original belysning.
Woud er kendetegnet ved deres minimalistiske og stilrene design, der passer let ind i den skandinaviske indretning. Deres designs er skabt ud fra tre grundprincipper, kvalitet, ærlighed og enkelthed, som alle er i fokus i den nordiske stil, hvor Woud passer perfekt ind.