Indbygningsspots
De ”små” lyskilder kan virkelig skabe stemning og atmosfære i hjemmet. For selvom de størrelsesmæssigt netop er temmelig små, så giver de et uovertruffen skær som i den grad giver et fokuseret og koncentreret lys. Selvom den bygges ind i overfladen er lyskilden placeret således at den skinner markant under glasset og faktisk giver mere lys end man måske kunne forvente.
Når du vælger denne type så husk altid at være opmærksom på hvordan dine nye lyskilder skal monteres – hvor langt inde skal de sidde og skal der isoleres imellem? Det er gode spørgsmål i forbindelse med valg af spots til indbygning.
LED spots
Denne type spots er særlig praktiske på grund af deres energibesparende egenskaber. Teknikken er med årene blevet så god at lyset nu på ingen måde længere er hverken skarpt eller har et mærkeligt skær. Ønsker du LED som kan dæmpes? Det findes men der er flere ting at være opmærksom på. Teknologien er fortsat ret ny og derfor skal du være sikker på at din dæmper kan bruges sammen med LED. Samtidig skal du være opmærksom på antal volt samt andre tekniske foranstaltninger – rådfør dig med en elektriker.
Påbygningsspots
Modsat indbygningsspots kan påbygningsspots nemt monteres. De monteres blot direkte ovenpå overfladen – uanset om det er væggen eller loftet. De fås i forskellige størrelser, designs og farver. For netop denne type af spots er vidt forskellige. De fås som enkelte lyskilder eller som skinner hvorpå der sidder flere lyskilder eller endda som loftslampe.
Den helt store fordel ved denne type er at de nemt og hurtigt kan monteres. Der skal hverken bores hul i overfladen eller tænkes på isolering. Du kan selv gøre det. Selvom monteringen er lettere er lyset præcist lige så koncentreret og fokuseret som hvis du havde indbygningsspots. Lysoplevelsen er denne samme mens designet er anderledes.