Lysdæmper til ledning

Muligheden for at dæmpe belysningen er blevet meget almindeligt i de fleste hjem. Det skyldes primært at vi er blevet mere beviste om, at skabe den rigtige belysning i forhold til hvert enkelt behov – et energisk lys til arbejdet og en dæmpet belysning til de hyggelige øjeblikke. Hvis du har en bestemt lampe, du ønsker at kombinere med en lysdæmper, kan en lysdæmper til ledning være en god løsning – uanset om det er en væglampe, gulvlampe eller bordlampe.

Læs meget mere om dimmere og dæmpere her!
Dimmer AllDim 4-100W Sort - Raxon
Forventet på lager om: 3-5 dage
Viser 24 ud af 24 produkter

Lysdæmpning

De praktiske muligheder, der opstår, når man kan dæmpe sit lys, er uendelige. Tænk på en romantisk middag under lampelysets skær, hvor man let dæmper lyset og tilpasser det de øvrige stearinlys i lokalet. Hyggen, romantikken og velbehag kan for alvor indtræffe, og der bliver en atmosfære, der ikke er at tage fejl af.

Tænk så på efter den romantiske middag, når tallerkener skal tages af bordet. Du har måske haft et lille uheld, og en håndfuld krummer er havnet på gulvet. Med et strejf langs et potentiometer giver du din belysning en overhaling, og pludseligt står du under det mest praktiske og kraftigste lysskær, der hjælper dig fjerne alle krummer fra gulvtæppet, og som sikrer, at du ikke falder over noget på vej ud i køkkenet.

LED lysdæmper til ledning


Det er ingen undskyldning for at udskyde dit dæmperprojekt, at verden i dag kører på LED frem for halogen- og glødepærer. Det er pærelet at installere en ledningsdæmper på en LED-lampe, og ved du hvordan du installerer en dæmper på en gammeldags lampe, ved du allerede hvordan man gør på en moderne. Konceptet er det samme.

Ved du slet ikke noget om at installere en dæmper, og skræmmer idéen om at adskille en elsket lampes ledning dig, så kan vi varmt anbefale vores Viden Om artikel om emnet! Her går vi i dybden med emnet, og forklarer også, hvordan du vælger en dæmper der passer til din lampes wattforbrug. Artiklen kan findes her!

Lysdæmper til Lampe


De fleste vælger at installere deres dæmper på ledning på væg-, bord- og gulvlamper, og vælger det som et taktilt modsvar til smart-pæren. Det ene udelukker ikke det andet, men du skal ikke montere en smartpære i en lampe, hvor du også har dæmper på ledningen.

Lysdæmper på ledning kan ikke justeres med automatisering, og den kan heller ikke justeres med en app. Til gengæld kan du reelt set mærke dæmperen, og du behøver ikke rode efter din telefon, skulle behovet for lysjustering opstå. Du rækker blot ud efter din dæmper, og bevæger kontakten op eller ned efter behov.

Skulle du ønske en kombination af ledningedæmper og smarte pærer, kan vi anbefale, at du besøger vores artikel om Philips Hue, eller dykker ned i vores ”Værdi for Pengene” Smart Home lamper!
Del dine billeder med @lampemesteren
Tag #yeslampemesteren, så bliver dine billeder måske vist her. Inspirer og lad dig inspirere, fra en unik bolig til en anden.