Belysning med et Retro design
Siden 1960’erne er begrebet ’retro design’ blevet anvendt til at beskrive en genstand, der refererer til en særlig mode, teknik eller materiale fra fortiden. Ordet ’retro’ betyder på latinsk ’baglæns’ eller ’i fortiden’. I vore dage beskriver retro en mode eller stil, der er inspireret af stilarter, som har gjort stort indtryk gennem flere generationer. Retrostilen bruges i almindelighed til at beskrive en indretning, der refererer til 1950’erne, 60’erne og 70’erne; en simpel og kunstnerisk indretning, der på samme tid var en smule ”funky” – tekstiler, forskellige teksturer, geometriske former og knald på farverne.
Indenfor belysning findes der flere forskellige former for retro-lamper; De ældre og originale lampe, der kun findes på loppemarkeder og i genbrugsbutikker; Lamper med et originalt retro-design, der fortsat er i produktion - eksempelvis KAISER Idell bordlampen fra Frandsen eller Verner Pantons Flowerpot serie. Til sidst er der de nye design, der er skabt med et retro udtryk – Bonbon lampeskærmen fra HAY og Ocean fra Dyberg Larsen er begge eksempler på lamper, der har et retro formsprog og farvekombinationer, der ikke er til at tage fejl af.
Den retro Bordlampe
Man kan umuligt komme omkring retro bordlamper, uden at nævne Verner Pantons populære Flowerpot VP3 Bordlampe. Panton designede lampen i 60’erne, hvor den blev produceret af Louis Poulsen. Efter lampen havde sit comeback i 90’erne genoptog &tradition produktionen i 2003, hvorefter lampen igen har fået stor succes. På baggrund af succesen er Flowerpot-serien, der i forvejen bestod af bordlampen og pendlen i forskellige størrelser, blevet udvidet med en Flowerpot VP9 Portable Bordlampe i 2020. Den nye bordlampe kombinerer Verner Pantons anerkendte design, med den nyeste teknologi i en transportabel bordlampe med indbygget LED og lysdæmper.
Retro arkitektlamper til skrivebordet
Med kærligheden til retro-stilen og med øget fokus på det funktionelle lys, har arkitektlampen igen fundet sin vej, ind i rigtig mange hjem. Det britiske brand Anglepoise er kendt for deres Original 1227 arkitektlampe – en flot og tidløs lampe, der med sit industrielle retro-udtryk, let passer ind i den moderne indretning. I mere end 80 år har Anglepoise skabt lamper med udgangspunkt i den banebrydende balancemekanik, der giver lampen den ultimative fleksibilitet. Selvom lamperne gennem tiden er blevet udviklet og finpudset, er funktionen og den karakteristiske form omhyggeligt bevaret. I dag findes Anglepoise lampen i utallige hjem, på kontoret, restauranter, barer og hoteller i mere end 50 lande.
Pendler i Retro design
Spise- og sofabordet, er ofte samlingspunktet i hjemmet. Man har derfor ofte stor opmærksomhed omkring, at skabe den afslappende og hyggelige atmosfære omkring bordet hvor familien samles. Belysningen over bordet er derfor blevet en vigtig del af indretningen, da den både formår at skabe personlighed i indretningen, skabe rum og give et behageligt lys omkring samlingsstedet.
Pendlen med et retro design har i den forbindelse fundet vej ind i mange indretninger. Et godt eksempel er den originale Coolicon pendel, som i dag anses for at være en britisk designklassiker. Den æstetiske kombination af form og funktion har et retro look, der blev designet i 1933. Lampen er håndlavet i holdbart metal med en poleret emalje, der ligeledes er påført i hånden. Alt sammen for at opnå et holdbart resultat med en lang levetid. Lampen har et klassisk udseende og er imødekommer tidens trends indenfor indretning.
En anden retro pendel med et nedadgående og behageligt lys, er den unikke Bonbon lampeskærm fra det dansk brand HAY. De flotte lampeskærme er lavet i et materiale, som vi ofte også forbinder med retro-stilen; garn. De flotte farvekombinationer understøtter stilen og giver et smukt blikfang. Det dekorative udseende står i flot kontrast til den skandinaviske indretning, hvor retro design på det seneste har fået en del opmærksomhed.
Retro standerlampe til læsehjørnet
Ocean Gulvlampen fra DybergLarsen er uden tvivl inspireret af 60’ernes og 70’ernes glade farver og legesyge stil. Man falder straks for de varme og glade farver; den karrygule skærm, standeren i messing og en mintgrøn fod, der giver et unikt sammenspil og harmonere perfekt. Den er et friskt pust i den moderne minimalistiske indretning, hvor den tilfører personlighed og charme. Lampens justerbare skærm gør den perfekt som læse- eller arbejdslys. Ved skrivebordet, sofahjørnet eller som en dekorativ natlampe i børne- eller soveværelset.