I Danmark er vi kendte for vores designarv, der rummer utallige af klassikere. Netop betegnelsen ’klassiker’ anvendes flittigt, når det handler om design, møbler og interiør, mens begrebet er helt særligt i forhold til programmet ’Danmarks Næste Klassiker’. Slår man op i Den Danske Ordbog, defineres en klassiker som en
“kunstnerisk eller håndværksmæssig frembringelse, der regnes for at være af høj og varig kvalitet eller for at være en typisk repræsentant for en bestemt genre eller stilart.” Ingen kan vide, når et møbel, lampe mm. bliver designer og produceret, om det bliver en klassiker. Men ved at anvende tidløse elementer og kombinere dem med noget tidstypisk, kan man ramme noget, der måske bliver en klassiker – kun tiden kan vise om man har ramt rigtig.
En af de bedste og mest tydelige eksempler på en klassiker er Poul Henningsens,
PH lampe. Selvom designet har snart 100 år på bagen, er de karakteristiske skærme i dag mere populære end nogensinde før, hvor de fortsat pynter i utallige af hjem verden over. Når man taler om klassikere indenfor belysning, er Verner Pantons
Flowerpot lampe, bestemt også værd at nævne. Lampen er inspireret af 60’ernes og 70’ernes flowerpower revolution og bliver i dag produceret af &tradition. Flowerpot lampen har med sin to cirkelformede skærme overfor hinanden, for længst bevist sit værd som en klassiker, der passer ligeså godt ind i vor tids moderne indretning, som de farvede glade 60’er og 70’er.
Vi har fokus på kvalitet og holdbarhed indenfor mange forskellige parametre; håndværksmæssigt, i forhold til materiale og ikke mindst formsprog. Hvis et produkt skal blive en klassiker, skal man kunne holde ud og kigge på den over lang tid. Kvaliteten skal derfor være i top, hvis et produkt skal have potentiale til at blive Danmarks næste klassiker.