Philips Hue - Læs guiden og bliv klar til en hel ny verden med lys!

Philips Hue sortimentet giver en helt ny måde at bruge belysningen i hjemmet på. Kodning af lys-styring som før krævede dyre el-installationer i huset, løses nu med HUE pærer, en Bridge og Philips Hue app’en.

Philips Hue produkter er reelt en helt ny måde at tænke belysning på - belysningen kan nu bruges til at skabe velvære i hverdagen. Du kan kode det til at vække dig, give dig godt arbejdslys, give dig fornyet energi og til at tænde lyset i hele huset når du nærmer dig, eller slukke lyset når du kører hjemmefra.

Det lyder indviklet, men det er det bestemt ikke. For at få dig godt i gang, med dit nye Philips Hue, har jeg lavet en guide, med produktforklaring, vigtigt viden og hjælp til opsætning. Guiden kan måske hjælpe dig på vej, både til at vælge hvilke produkter der vil passe bedst hjem til dig, da udvalget er stort, men også så du får et større kendskab, til en hel ny verden med lys.


Hvordan virker Philips Hue?

Philips Hue er det nyeste, inden for belysning. Der er næsten ikke grænser for, hvad disse pærer og lamper kan sættes sammen med, og hvilken stemning de kan sprede omkring sig i de rum de placeres i. Ligesom nogle går op i computer, boligindretning og nips ting, så er Philips Hue den nye form for hobby. Her kan du synkronisere lyset med dit tv, og musik så lyset passer til lyden, du kan vælge mellem 16 millioner farver og endda tilkoble op til 50 Hue enheder til et startsæt. Hue Produkterne er super nemme at bruge, og så er det nemt at udvide, uden længerevarende installationer. Du kan sætte lamperne til at slukke når du tager hjemmefra og tænde igen, når du er få meter fra boligen, du kan dæmpe dem og have flere farver i gang på samme tid. Du kan mixe både Hue white og Hue color og styre dem alle med din smartphone. Du kan lege med farvetoner, og skabe den perfekte stemningsbelysning, og så passer de endda i forvejen til dine lamper, da det jo bare er pærerne du skal skifte.



Kom godt i gang - opsætningsguide til dit nye Philips Hue.

Hjernen til dit Philips Hue system er bridgen. Du kobler den på dit WiFi, hvilket er beskrevet ned til mindste detalje, i de vedlagt papir i æsken. Det er super nemt! Når du har installeret din bridge, så downloader du Philips Hue app’en, hvis du vil bruge den, og du er nu klar til at kode dine pærer til at lyse som du vil have det.

App'en guider dig, trin for trin, igennem opsætningen -  jeg var selv overrasket over hvor nemt det var og det tager ingen tid.

Philips Hue bridge er kompatibel med Apple Homekit teknologien og du kan derfor også bede Siri om at tænde, slukke eller dæmpe dit lys.

Vil du ikke bruge din smartphone eller tablet til at tænde og dæmpe dit lys, så kan man købe en fjernbetjening, som gør det super nemt at styre dit lys. Philips Hue dimmer switch kan monteres let på væggen, enten med skruer eller dobbeltklæbende tape. Du kan tage selve kontakten af, da den er magnetisk og så tage den med rundt i huset.

Kontakten er batteridrevet og der er derfor ikke nødvendigt med nogen form for installation - det er så super smart!


Philips Hue startpakke – Hvad er et starterkit?

Ved køb af en Philips Hue starterkit White Ambiance får du 2 stk. E27 pære, som har alle Hues kendte effekter, en lysdæmper som kan bruges inde i boligen samt en bridge, som er den enhed det tilsluttes dit WIFI, så du kan kommunikere mellem din smartenhed og pærerne/lamperne. Startkittet kan også købes uden lysdæmperen, hvis man foretrækker kun, at bruge sin smartphone.

Philips Hue starterkit Color Ambiance, er egentlig magen til White Ambiance startkit, her får du blot en ekstra E27 pære med, i stedet for en lysdæmper. Color kittet har hele 16 millioner forskellige farver, du kan skifte imellem og bruge på kryds og tværs af hinanden.

Du kan også få Hue produkterne med en GU10 fatning. Philips Hue Color GU10 starterkit, indeholder 3 stk. GU10 pærer color og en Bridge. GU10 pærerne kan også fås i det der hedder Ambiance, som er alle typer hvide farver, lige fra en lækker varm hvid til hyggebelysningen, og til en koldere arbejdsbelysning – du har alle valg i én pære!


Hvad er Philips Hue LightStrips?

Philips Hue LightStrips er en lang LED strip, du kan lege med rundt omkring i huset. Brug LightStrips under møbler, langs trappen, i glasskabet, på børnenes værelse - you name it.

Du kan fremhæve forskellige steder i rummet og du kan skabe indirekte lys med effekter, som du ønsker. Det er enormt nemt at installere, da de har tape på bagsiden og derfor blot skal sættes fast, der hvor du ønsker det. Den kan bøjes og formes præcist som du vil have det og beskæres ved mærkerne, så man får den ønskede længde og til sidst slutter du den til stikkontakten og opretter forbindelse til din bridge og så er der ellers fri leg.


Om Lampemesteren.dk

Designer lamper online

Hos Lampemesteren.dk har vi samlet de mest eksklusive lamper fra designere og producenter i topklassen.

Kvalitet og design
Vi sætter design og kvalitet i højsædet og vores spændende sortiment er nøje udvalgt.  Det betyder at du hos os kan finde lamper som kan opfylde dit behov, hvad enten du er til det klassiske, moderne eller eksperimenterende. Du vil finde lamper som er tidløse, som kan provokere, inspirere eller berøre - lamper som måske vil kunne følge dig resten af dit liv.
Læs mere

Kundeservice

Åbningstider for support:
Mandag-fredag : 8.30 - 16.00
Lørdag-søndag : Lukket

Kundeservice : +45 96 750 477

E-mail: info@lampemesteren.dk

Lampemesteren.dk er e-mærket

Birkmosevej 18  |  6950 Ringkøbing  |  Tlf. +45 96 750 477  |  info@lampemesteren.dk
0 varer i kurven