Santa & Cole

Moderne og funktionalitet er kombineret med en urban tilgang til design, når Santa & Cole skaber lamper. De håndlavede lamper bærer præg af høj kvalitet og æstetisk nøgenhed, og er som skabt til den nordiske indretning, hvor funktion, hyggelig belysning og de naturlige materialer får megen opmærksomhed. Siden 1985 har Santa & Cole designet og produceret deres egne produkter. Deres tegnestue, kontor og lager har sine rødder i Barcelona, Spanien, hvor de i de tidlige dage skabte ekstraordinær belysning til de mest berømte barer, hvilket senere førte til belysning af de private hjem.

Santa & Cole arbejder sammen med en lang række dygtige designere, men indenfor lampedesign er det især værd at bemærke Miguel Milá. Han står bag lamper som Cesta og Cestita bordlamperne, samt Trípode G5 Gulvlampen og Trípode M3 Bordlampen, der er skabt med udgangspunkt i hans GT5/GT6 Pendlen.

Skabe, benytte og udbrede viden om "Godt design"

Hos Lampemesteren finder du smukke lamper fra Santa & Cole. Men deres arbejde breder sig ud over mange områder. Du kan derfor både støde på Santa & Cole bøger, møbler; såsom sofaer, lænestole, borde og stole, pyntepuder, hylder, bøger og ikke mindst belysning til både indendørs og udendørs. Derudover leverer Santa & Cole almennyttige elementer til den offentlige sektor; Gadebelysning, cykelstativer, affaldsspande. De fremstiller møbler til større industrikunder, samt kontorindretning til de offentlige myndigheder og institutioner.

Santa & Cole beskriver sig selv som en vidensindustri og bestræber sig på at skabe, beskytte og sprede deres viden om ”godt design”. Det sker gennem produkter, der er kendetegnet ved æstetisk nøgenhed, godt design, funktionalitet og høj kvalitet. Disse kendetegn er med, uanset hvilken arbejdsområde der er tale om, og ses tydeligt i deres design af lamper.

Deres design bærer præg af et moderne udtryk, der skiller sig ud fra mængden af lamper. De er samtidig let genkendelige på grund af deres karakteristiske former og valg af materialer. Deres tilgang til design bærer præg af en opmærksomhed på hverdagens genstande – fundne objekter, designede og redesignede objekter, samt overvejelser omkring brugsoplevelsen heraf.
Del dine billeder med @lampemesteren
Tag #yeslampemesteren, så bliver dine billeder måske vist her. Inspirer og lad dig inspirere, fra en unik bolig til en anden.