Design Awards

I mange år har landets største bolig- og designmagasiner kåret de designs, der har gjort noget særligt godt indenfor deres felt i det prestigefyldte Design Awards. Her hyldes det bedste inden for dansk design på en aften, hvor der er fest og glæde i luften, og hvor alle venter spændt på at høre, hvem der vil blive udnævnt til årets bedste i deres respektive kategorier. Prisuddelingen er et glanspunkt for dansk design og et vidnesbyrd om den kreativitet, der findes i Danmark.
 
Design Awards blev første gang afholdt i 2013, og har siden da været en årlig begivenhed. Prisuddelingen anerkender og hylder det bedste inden for design, og der bliver givet priser i kategorierne Årets Designer, Årets Kreative, Årets Møbel, Årets Design, Årets Comeback, Årets Lampe, Årets Grønne Idé og Årets Innovative.
 
Vinderne af de danske Design Awards bliver valgt af en jury bestående af eksperter og fagfolk inden for design og arkitektur. Juryen vurderer de indsendte design baseret på en række kriterier, herunder originalitet, funktionalitet, bæredygtighed og æstetik. Prisuddelingen er en anerkendelse af den kreativitet og det håndværk, der går ind i at skabe smukke og funktionelle designobjekter. Det er også en måde at fremhæve betydningen af dansk design på den globale scene og at vise, at Danmark stadig er en førende nation inden for design og arkitektur.
 
De danske Design Awards er en begivenhed, som alle designentusiaster bør se frem til. Det er en chance for at se det bedste af dansk design og at fejre de talentfulde designere og kreative, der gør Danmark til et førende land inden for design. Herunder kan du se alle de pragteksemplarer af lamper, der har vundet igennem tiden.

De vindende lamper

Design Award vinder 2022

Årets lampe blev i 2022 den vidunderlige OneLine, der blev tegnet af Kasper Kjeldgaard for Fritz Hansen. Den tynde, luftige lampe vandt for både sit funktionelle design og sin fantastiske æstetik – og ser man selv OneLine-lampen, forstår man nemt, at den vandt. Lampen findes i tre nuancer, og kan roteres 360 grader, så den kan belyse lige akkurat det, du ønsker.

Vil du vide mere, kan du se alle tre farver, som OneLine kommer i, her!

Design Award vinder 2021

I 2021 kunne det danske designfirma Louis Poulsen løfte Design Awards pokalen for deres samarbejde med designer Anna Boysen i forbindelse med den smukke Moonsetter. Den vakse læser vil nok opdage, at Moonsetter lyder bekendt – og har du set fjernsynsprogrammet ”Danmarks Næste Klassiker” på DR, vil du nok vide, at Moonsetter i 2020 vandt programmets konkurrence, og blev vitterligt Danmarks næste klassiker, da Louis Poulsen producerede den. Vil du vide mere om lamper, der er ‘kendt fra TV,’ kan du læse vores Kendte Lamper artikel her!

Se Moonsetter her!

Design Award vinder 2019

Der er ingen tvivl om, at der var god stemning hos Louis Poulsen og Christian Flindts bord, da det blev offentliggjort, at de med deres fantastiske Flindt væglampe kunne løfte trofæet – og selvom det danske designfirma Louis Poulsen havde fundet en designaward før, er det ikke mindre festligt anden gang. Den smukke udelampe fås i et hav af størrelser og varianter.

Flindt kan ses her!

Design Award vinder 2018

En simpel, minimalistisk silhuet, et godt lys og en balanceret og præcis æstetik. Det kræver ikke mange blik, før man forstår, hvorfor Muuto og Jens Fager i 2018 vandt Design Award prisen for deres udsøgte Tip lampe. Lampen findes både som bord-, gulv- og væglampe, og fås i grå, hvid og kobberbrun.

Se alle varianterne af Tip her!

Design Award vinder 2017

Da Yuh landede hos lampeforhandlerne i 2017, var det en designmæssig revolutionerende lampe, som på mange måder gjorde ligeså meget brud med designtraditionerne, som den respekterede dem. Yuh, der udtales ‘You,’ byder på en smuk skærm, der kan roteres, og et utroligt rent og præcist design, som med sikkerhed vil fornøje beskueren i årevis. Bag lampen står designerduoen Gamfratesi og Louis Poulsen

Se Yuh her!