Kender du dem allerede? De er kæmpestore overalt på Instagram og boliginspirationssider har udråbt dem til at være den helt store indretningstrend netop nu. Vi synes også de er virkelig skønne og derfor har vi samlet de bedste til dig lige her.
Molekylelamper er fællesbetegnelsen for pendler eller lysekroner med flere lyskilder som alle er forbundet i et molekylelignende mønster. De er meget dekorative - tændt som slukket - og tilføjer hjemmet et moderne og skulpturelt udtryk. Hæng en molekylelampe over spisebordet eller køkkenøen og opdatér øjeblikkeligt rummet.
Molekylelamperne er allerede flyttet ind i mange danske og internationale hjem. De er helt oplagte at hænge over spisebordet fordi de mange lyskilder lyser op og ud i rummet – den perfekte spisebordsbelysning. Det er derfor ikke svært at forstå deres popularitet.
Den eneste betænkelighed ved molekylelamperne er, at udvalget er stort og det er helt umuligt at vælge hvilken lampe der netop skal hænge derhjemme. Af den grund giver vores samling af de skulpturelle lamper et bud på hvilken lampe der passer til dig og din indretningsstil – men kan du vælge?