Ravfarvet glasskærme og messing
Da Louis Poulsen og Poul Henningsen i slutningen af 1920’erne første gang introducerede mundblæst farvet glas var det for at tiltrække nye kunder. Man lagde dengang stor vægt på de naturligt varme farver, med markante udtryk og smukt håndværk. Glasskærmene har den fordel, at de lader noget af lyset skinne igennem og retter det samtidig både nedad, opad og udad. Derved bidrager lampen også til den samlede belysning i rummet og til den hyggelige atmosfære.
Vi ser fortsat en tendens til at bringe de gyldne farver ind i den skandinaviske indretning og der er især fokus på de gule nuancer – helt fra den lyse gule til de mørkegule nuancer. De ravfarvede skærme passer perfekt ind i de tendenser, hvor farven virker utroligt indbydende og giver et varmt og roligt udtryk. Det gyldne lys fra de ravfarvede skærme, minder allermest om lyset fra et stearinlys - en stemningslys som Poul Henningsen var meget optaget af at genskabe i den elektriske lys, for at ramme menneskets behov.
Den første lysfilosofi – Tankerne bag den ikoniske PH lampe
I 1907 så den danske designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen for første gang elektrisk lys. i 1920 havde halvdelen af alle danske husstande elektrisk lys, men han syntes at den elektriske pære kastede et umuligt lys – enten var lyset alt for skarp eller også slugte skærmen det meste af lyset. Han arbejdede derfor på at udvikle en lampeskærm, der sendte lyset ud i rummet med sin fulde styrke, uden at blænde og dedikerede dengang det meste af hans liv til at tæmme og raffinere fænomenet. ”Det synes, som om de lysstyrker, teknikker i de sidste år har skaffet os for billige penge, er skaffet på bekostning af lysets kvalitet, skønhed og sandhed" – Poul Henningsen. "Tænk hellere på, i gamle dage, hvor meget fint og minutiøst arbejde de kunne lave - filigran-arbejdere, urmagerværker osv., ved lyset fra en enkelt flamme".
Teknikerne havde ifølge Poul Henningsen en drøm om at lave nat om til dag – en drøm der ifølge ham var både ukunstnerisk og forkert, idet mennesket ikke var i stand til at undvære døgnets rytme. "På en vinterdag, hvor dæmringen og skumringen, næsten mødes midt på dagen, kan man have lyset tændt døgnet rundt - men det skal naturligvis ikke være et lysstofrør, som er i familie med lyset på en sommerdag kl. tolv-middag". Det var tanker som disse, der gav Poul Henningsen ønsket om at konstruere en lampe, der reducerede den ubehagelige blænding og forbedrede det elektriske lys i forhold til menneskets behov.
Ifølge myten fik han allerede tanken om et nyt skærmsystem tilbage i 1915, da hans mor, forfatter Agnes Henningsen, var fortvivlet over at se sig selv i spejlet. Hun var meget forfængelig og opfattede sig selv som grim i elpærens kolde lys og savnede det varme skær fra petroleumslampen. Derved opstod hans ønske om at konstruere nye lamper til hjemmet og begyndte derfor at eksperimentere med diverse pærer, reflektorer og skærme. Uanset hvad der triggede ham, var Poul Henningsen meget optaget af idéen om at skabe et bedre lys.