Soleil Pendel - Ny lampeserie fra LE KLINT

26. oktober 2020
Soleil Pendel - Ny lampeserie fra LE KLINT
Den nye pendel fra LE KLINT har fået navnet Soleil, der på fransk betyder ’sol’. Der refereres naturligvis til pendlen lighed med en strålende sol, når lampen tændes over spisebordet. Den danske designer Philip Bro Ludvigsen har formået at kombinere LE KLINTs velkendte plisserede folder, med et yderst minimalistisk design. Lampens udtryk er derfor både klassisk og moderne, og tager sig godt ud i alle former for indretning.

”Ønsket om at lave belysning handler også om en lyst til at lave noget poetisk i design. Der sker noget helt særligt undervejs i designprocessen, når man arbejder med belysning. På et tidspunkt tænder man for pæren, og hvad der vil ske, er på forhånd lidt uforudsigeligt. Er det lykkedes er det poetisk. Det får uvilkårligt følelser frem, det tiltaler mig” – Citat fra designeren Philip Bro Ludvigsen i 2019, til bogen ’Danske lamper 1920 til nu’.

Den smukke lampe, hænger perfekt over spisebordet – uanset om det er i hjemmet, i restauranten eller på en café. Takket være det slanke design, tager den ikke udsynet til resten af rummet, mens det nedadgående lys stråler over samlingspunktet.

Indbygget dæmpefunktion – via Bluetooth
Pendlen kommer i to forskellige farver – Silver eller Thunder Sky, samt to forskellige størrelser med en diameter på henholdsvis 35 og 50 centimeter. Soleil fås både med og uden lysdæmper; den indbyggede Casambi dæmper, er en Bluetooth-styret dæmpefunktion, der er monteret indeni lampens baldakin. Du kan derfor tænde, slukke og styre lysets styrke fra en app, på den smartphone eller tablet.

Se de forskellige versioner her og vælg din favorit