Frokost i det grønne med Flindt og Louis Poulsen - Ny Flindt Garden Pullert

9. juni 2021
Frokost i det grønne med Flindt og Louis Poulsen - Ny Flindt Garden Pullert
Lige i tide til sommeren og de lyse nætter på terrassen kommer fra prisvindende designer Christian Flindt i samarbejde med Louis Poulsen den smukke nye Flindt Garden Pullert. Den smukke udendørslampe er en øjeblikkelig klassiker med sin elegante minimalistiske udformning og lækre indirekte belysning, der formår at bringe det bedste frem i den vilde natur såvel som i den stringente storbyhave. Det yndefulde design fuldendes af den asymmetriske udskæring, der giver den puristiske silhuet et let organisk touch. Med lyskilden placeret øverst i udskæringen spejles lyset nedad i reflektoren, hvorfra det breder sig i en blid organisk kilde henover jorden inden det fanger og forfører øjet.

Lampen er designet af danske Christian Flindt, har etableret sig på den internationale scene med sit enestående talent for nytænkning og eksperimenterende tilgang til alt fra møbeldesign til belysning. Han begyndte sit samarbejde med Louis Poulsen i 2006 og har siden da vundet talrige priser. Heriblandt har han modtaget Bolig Magasinets designpris og i 2014 ELFORSK-Prisen fra Dansk Energi for den Flindt Pullert, hvis succes har givet ophav til den seneste Flindt Garden model. Det fabelagtige funktionalistiske design er klassisk for en Louis Poulsen lampe, der siden 1874 altid har været at kende på den ikoniske balancegang mellem form og formål.

Flindt Garden kommer i både en varm naturlig Corten nuance eller en mere kølig puristisk aluminiumsfarve. Derudover kan den også fås i to forskellige højder og med tre forskellige monteringsløsninger, hvilket tilsammen giver en høj grad af fleksibilitet i opstillingen. De smukke pullerter tager sig særligt godt ud opstillet i stringente linjer langs have stien eller langs kanten af plænen, hvorfra de fortryller aftenmørket med deres smukke stilrene udstråling og indbydende lys. Efterhånden som de lyse nætter nærmer sig deres klimaks, og tiden kommer til at rykke aftenhyggen ud i det grønne, bliver en Flindt Garden uundværlig til at fremhæve og komplimentere alle havens smukke detaljer.

Se alle de flotte varianter af Flindt Garden her