I 2015 lancerede Louis Poulsen i samarbejde med Øivind Slaatto den lækre moderne lysekrone Patera, der forener sart skandinaviske belysning med en spændende moderne kugleform dannet af håndvævede diamantceller. Denne tidløse blanding af nyt og gammelt har nu fået en spændende opdatering med det nye ovale design, der gør lampen mere fleksibel og velegnet til lokaler med lavt til loftet. Den nye model udgør således ikke længere en perfekt sfære, men en mere organisk oval der ligesom mange af Slaatto’s designs er inspireret af naturens biologisk formdannelse.
Den funktionelle kerne i designet er bevaret med de samme fængslende diamantformede celler, hvorigennem lyset glider i blide og behagelige stråler, der grundet det smarte design aldrig blænder eller skærer i øjnene. Lampen er åben i bunden, så en klar kile af lys strømmer nedad mod bordpladen eller gulvet, hvilket sikrer en god grundbelysning til spisebordet eller sofalandskabet, der langsomt glider over i det mere milde indirekte lys. Selv uden lys fængsler og forfører det sindrige mønster øjet og giver hjemmet et yndefuldt præg af nordisk stil.
Den smukke lampe er designet af danske Øivind Slaatto, der har vundet flere priser fra sit samarbejde med Bang & Olufsen, LE KLINT og naturligvis for Patera lampen i samarbejde med Louis Poulsen. Særligt naturen er fremtrædende i hans designs, hvor simple biologiske former skaber grundlag for den harmoniske udstråling, han efterstræber i indendørs belysning. I Patera er den matematiske struktur fra den såkaldte Fibonacci’s spiral eksempelvis et fremtrædende element, da denne også danner grundlag for et utal af naturlige former fra solsikker til grankogler og sneglehuse.
Se den smukke Patea Oval her