Navnet LUCEO kommer fra den latinske glose for at lyse, og det er lige hvad denne lækre lampe gør. Selv i dagtimerne, når pæren er slukket, skinner det fabelagtige design af skandinavisk ynde og stil. Den smukke ovale silhuet har siden 2004 brillieret i både en glamourøs gylden-og en stilet sort farve. Nu kommer det smukke design i en kølig og elegant hvid, der bedre end nogensinde før bringer den nordiske æstetik op til overfladen. Det skønne minimalistiske design vil nu kunne berige både klassiske og moderne hjem med sit lune indirekte lys, der skaber en afslappet og imødekommende stemning i ethvert lokale, den ophænges i.
Lampen kommer fra danske AYTM, der siden 2004 har brillieret med deres flotte designs og tilføjet dansk designs traditionelle former et spændende internationalt strejf af farve og liv. Denne tilgang kan tydeligt genkendes i LUCEO, der er fremstillet i metal og glas, hvilket skaber en yndefulde kontrasteffekt mellem det sarte skrøbelige glas og det stærke pålidelige metal. Resultatet er et funktionelt design med en selvsikker og legende skønhed. Særligt ophængt i symmetriske linjer henover spisebordet, i gangen eller måske centralt i stuen vil LUCEO i hvid falde godt i med den nordiske æstetik. Ønsker man et mere dynamisk moderne udtryk kan LUCEO i hvid også sammensættes i forskellige former og størrelser for at skabe et mere påfaldende blikfang, der kan fange og forføre øjet.
Er man derfor fan af det rene enkle danske look, hvor kvalitet og funktion får lov til at tale for sig selv uhindret af vovede linjer og flamboyante farver, så er en LUCEO i White/Clear lige sagen. Lampen kommer både som pendel i tre forskellige størrelser, men også som bordlampe, gulvlampe og væglampe. Således er der rig mulighed for at indarbejde Luceo overalt i hjemmet fra sengen til skrivebordet. Derfra er der kun tilbage at nyde de mange timer i det blide lys fra en ægte nordisk skønhed.
Se LUCEO i alle de flotte farver og spændende formater