Funktionalitet fra top til tå – Se Porta bordlampen fra Normann Copenhagen her!

14. februar 2022
Funktionalitet fra top til tå – Se Porta bordlampen fra Normann Copenhagen her!
”At udfordre konventionelle tankemønstre og gøre det ordinære ekstraordinært gennem godt design.”

Sådan beskriver Normann Copenhagen deres hovedmission, der har styret firmaets skude siden 1999 – og med netop det ekstraordinære i det ordinære er det lykkedes de to stiftere Jan Andersen og Poul Madsen at nå ud til over 80 lande verden over med deres produkter.

Selvom firmaet i 2019 kunne fejre 20-års jubilæum, er de langt fra tørlagt for kreativt brændstof, og deres nyeste lampe beviser netop dette med to streger under facit. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere den innovative Porta bordlampe i vores webshop.

Normann Copenhagen Porta portable bordlampe er funktionel og nyskabende belysning. Formen formes af funktionen, men alligevel er lampen enormt smuk – og sammenhørigheden af lampens egenskaber og design skaber et formidabelt udtryk i en kombination af nordisk elegance og den industrielle stringente tilgang til design.

Der er tænkt over alt på Porta. Den aflange skærm har sin karakteristiske form, så lampen kan stå i bogreoler og vindueskarme, hvor pladsen er snæver – og de transportable egenskaber betyder, at du ikke behøver at tænke på kabling og ledninger i lokalets trænge hjørner.

Porta er nemlig, som navnet antyder, en portable lampe – og det er den egenskab, der står øverst på listen over de mange funktioner, der gør lampen smart. Skulle skydækket sprede sig og skulle aftensolen lokke i et hjørne af haven, behøver du ikke frygte mørket – og med kraftige batterier, der sikrer belysning i 8 timer på fuld styrke, kan du have Porta med ud hele natten.

Lampen kan indstilles på tre niveauer; 100%, 70% og 40%. På de to spareindstillinger holder Porta spænding i henholdsvis 24- og 90 timer – og skulle lyset begynde at blive svagt kan du nemt oplade med den medfølgende meterlange USB-ledning.

Bag det elegante design står danske Simon Legald, der har skabt en perlerække af danske designs.

”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet,” skriver han på Normann Copenhagens hjemmeside – og kaster man et blik over Porta bliver det tydeligt, hvad han mener. Lampens mange egenskaber tager førersædet, og designet skabes rundt om dem; fra den hvide akryldiffuser til lampens skridsikre silikonebundring.

Se Porta Portable i tre smukke nuancer her!