”Vi er ikke på udkig efter produkter der sælger let. Vores mål er at skabe milepæle.”
Sådan svarede advokaten Federico Palazzari til magazinet Stylepark i 2017, da han blev stillet spørgsmålet om, hvorvidt Nemo Lighting havde ændret sig, efter han overtog majoriteten af firmaet i 2012 – og senere hele forretningen i 2014.
”Lyset er det, jeg dedikerer alt mit arbejde til.”
Nemo Lighting blev grundlagt i 1993 af Franco Cassina og arkitekten Carlo Forcolini, og skulle fungere som møbelfirmaet Cassinas belysningsfirma. Firmaet er støbt med dybe rødder i italiensk designtradition, og blev grundlagt omringet af andre store italienske lysfirmaer, så som Artemide, Flos og Luceplan.
Meget vand er løbet under broen siden dengang – men allerede i firmaets begyndelse forstod Cassina betydningen af designhistorie. En rød tråd der stadigt løber gennem Nemo Lighting og Nemo Lightings portefølje. Forretningens produkter er i dag delt op i to grupper af kollektioner; ”Contemporary,” og ”Master.”
Master Collection
Dykker man ned i Master Collection, finder man genudgivelser af legender så som Charlotte Perriand, Franco Albini og selveste Le Corbusier – sidstnævnte kender nogle måske fra den schweiziske 10-francseddel.
Her hos Lampemesteren fører vi allerede en række produkter fra Nemo Lighting tegnet af Le Corbusier – blandt andet
Borne Béton lampen, som Kanye West har kaldt en hovedinspiration til hans 2013 album Yeezus.
Vi vil dog især gerne fremhæve
Projecteur serien på grund af netop denne series historiske betydning. I efterkrigstiden blev landegrænser optegnet mellem Indien og Pakistan af England i forbindelse med Indiens selvstændighed, og grundet uvidenhed om den indiske historie og kultur blev den indiske stat Punjab delt i to – med den gamle hovedstad Lahore på den gale side af den Pakistanske landegrænse.
Noget måtte gøres, og en ny hovedstad i Punjab skulle grundlægges. Chandigarh skulle den hede, og indiske ledere drog mod Europa for at finde en passende arkitekt til at stå bag – og hvem andre end Le Corbusier kunne løfte denne opgave?
Den Schweiziske designer endte med at tegne store dele af byen, som i dag omtales som værende en af de få planlagte byer, der er lykkedes. Især omkring bydelen hvor myndighederne holder til, heriblandt Punjab and Haryana High Court Chandigarh, fik et stort fokus – og det er også fra denne landsret, at Projecteur-serien kommer.
Contemporary Collection
”Vi kan godt lide jagten på det nye, fordi der blandt andet ikke er nogle bestemte regler, kun uendelige muligheder for at finde karismatiske idéer,” fortæller Federico Palazzari til Stylepark.
For Nemo Lighting er det ligeså vigtigt at finde nye produkter, der kan føre den røde tråd videre, som det er, at finde de produkter, der lagde den røde tråds spadestik førhen. Firmaet arbejder med en række forskellige nyere designere – men én, vi godt kunne tænke os at fremhæve, er Bernhard Osann, der står bag den enormt smukke
Swann Væglampe.
Den tyske designer anvender sortmalet aluminium til at skabe en tilsyneladende simpel form, der gemmer på en kombination af innovation og teknik. Lampens hals kan vippes fra væggen omkring 180 grader, og på grund af modvægten, der synligt hænger på kablet under lampen, kan den også justeres 40 grader op og ned. For Bernhard Osann er det vigtigt at simplificere og minimere designs – noget man tydeligt mærker, når man ser den smukke lampe, der oser af minimalisme.
Fortid, nutid og fremtid
Besøger man imidlertid en af Nemo Lightings designudstillinger, er der ikke nogle tydelige afskærmninger mellem Master Collection og Contemporary. Produkterne står sammen, og nærheden mellem dem beviser både sammenhængen og tidløsheden i de gamle produkter såvel som i de nye.
”Hvis du ser dig omkring (til en udstilling, red.), så vil du opdage at vi ikke gør noget specielt ud af at adskille det gamle fra det nye. Uanset hvor vigtig designhistorik er for os, så er det ligeså vigtigt, at vi udvikler sammenhængende produkter til vores fremtidige historik i dag,” siger Federico Palazzari til Stylepark.
Det er den tilgang, der gør, at Nemo Lighting i dag har afdelinger i både USA og Frankrig foruden deres hovedkvarter i Milano – og det er den tilgang, der er til at takke for, at de i dag sælger deres produkter i over 40 lande – heriblandt endeligt hos Lampemesteren.
Se alle vores Nemo Lighting produkter her!