Høj funktionalitet, fleksibel indretning, praktiske indstillinger og strømlinet moderne design er netop det, der karakteriserer lampeserien
Pilou fra Lindby. Serien består af flere loftlamper med 2-6 lyskilder, så man har en passende lampe uanset størrelsen på det rum, man ønsker at montere lampen i. De større modeller er forsynet med et drejeligt stel, der giver god mulighed for at variere det overordnede lysbillede. Alle modellerne har lampehoveder, der kan drejes, så man har de optimale betingelser for at justere belysningsområdet, lige som man ønsker. Lyskilden består af indbyggede LED-moduler, der skinner i et effektivt skær og har lavt strømforbrug. Lyset har lang rækkevidde og egner sig derfor godt som grundbelysning af rummet.
Hvis man ønsker et blødere, mere diffust og stemningsfyldt skær, opfylder Pilou Loftlampe også dette behov, idet lampens Switch-Dimmer-funktion gør det muligt at dæmpe lysstyrken ved at trykke flere gange på vægkontakten. Dermed har man altid den rette belysning ved hånden og er samtidig fri for at skulle holde styr på en fjernbetjening eller installere eksterne lysdæmpere for at tilgå denne funktion. Lyset har i alt tre indstillinger svarende til hhv. 100%, 50% og 10% af den samlede lysstyrke. Af denne grund egner lampen sig til montering i en lang række rum, lige fra stuen til soveværelset – eller eventuelt mødelokaler og kontorområder i professionelle miljøer. På grund af sine praktiske lysindstillinger er Pilou Loftlampe særligt ideel til rum, der opfylder flere formål samtidig.
Se alle de skønne lamper i Pilou-serien fra Lindby her.