Nyhed - Drew - The Pencil Lamp

22. februar 2018
Nyhed - Drew - The Pencil Lamp
Så skal der tegnes! Drew er en hyldest til den klassiske blyant, og tilføjer noget nyt og sjovt til lampeverdenen! Drew er designet af det australske ægtepar Michael og George, som har flere sjove og skøre designprojekter bag sig og nu også en skøn lampe!

Hvem har tegnet på bordet? Drew står på en fod af ”ledning” og du kan selv placere den øvrige bløde ledning som du har lyst til, så det ligner en tegnestreg fra den skøre lampe.

Selve kroppen kan drejes, og dermed dæmper du lyset, så Drew både kan være læselys og også hyggebelysning. Drew har både USB- og almindeligt stik, så der er flere muligheder for placering.

Passer perfekt på børneværelset, men ville også se skøn ud på en hylde i stuen eller på reolen i køkkenet? Drew vil helt sikkert være samlingspunkt i rummet og være emnet for mange samtaler.