Ny størrelse FLOWERPOT Pendel af Verner Panton

24. juni 2019
Ny størrelse FLOWERPOT Pendel af Verner Panton
Verner Panton var i den grad forud for sin tid, da han i 1968 designede Flowerpot-lampen. Det futuristiske design med inspiration fra flower power tiden, er i dag mere populær end nogensinde – og det er bestemt ikke uden grund.

&Tradition lancerer nu den smukke og stilrene pendel fra Verner Pantons velkendte Flowerpot serie, i en ny størrelse. Med en diameter på 37 cm, bliver den en mellemstørrelse til VP1 og VP2. Den vil hænge helt perfekt over spisebordet, hvor den lyser op hele vejen rundt om samlingsstedet – alene eller kombineret med flere Flowerpot pendler, for at skabe et unikt udtryk.

Flowerpot blev oprindeligt designet til restaurationsbranchen, men rykkede hurtigt ind i de private hjem. I dag har retrobølgen skabt endnu større interesse for Verner Panton og i særdeleshed for Flowerpot-serien, der med sine simple runde former og larmende farver fungerer perfekt i den stringente nordiske indretning. Flowerpot er en af de mest holdbare bestsellere og vil til enhver tid og i ethvert miljø fremstå naturlig og blød – med sin helt egen personlighed.

Se den flotte Flowerpot VP7 Pendel her, og vælg den farve der passer bedst ind i din indretning.