NYHED - PH 3/2 Ravfarvet glas Gulvlampe - Limited Edition 2019

1. september 2019
NYHED - PH 3/2 Ravfarvet glas Gulvlampe - Limited Edition 2019
Hvert efterår præsenterer Louis Poulsen en Limited Edition af en klassisk ph lampe af Poul Henningsen. I 2019 kan du i en begrænset periode, købe den ikoniske gulvlampe, "Vandpumpelampen", udført i ubehandlet messing og med den klassiske ph lampeskærm i ravfarvet glas.

Nye farver på en gammel klassiker


I 1950’erne præsenterede Louis Poulsen, Poul Henningsens nye læselampe, PH 3/2 gulvlampen. Den kom med en vippearm, så man havde mulighed for at justere lampens skærm i den ønskede højde. Vippearmen mindede mest om armen fra en vandpumpe og lampen fik hurtigt navnet "Vandpumpelampen".

For at understrege lampens autenticitet, er gulvlampens fod, stander og arm udført i ubehandlet messing. Materialet giver et sofistikeret look, mens den varme gyldne farve underbygger den hyggelige stemning, der er opmærksomhed på i den moderne boligindretning.

Vandpumpelampen har naturligvis bibeholdt det kendte treskærmsystem, som er udtænkt af Poul Henningsen i 1926. Han irriterede sig dengang over at lyset fra de nye glødepærer, ikke gav den samme varme belysning, som den gamle petroleumslampe. Han besluttede sig derfor for at udvikle en ny lampeskærm, der reducerede den ubehagelige blænding og samtidig forbedrede lyset fra den elektriske pære.

Han opfandt ikke bare en ny lampeskærm, men et system der ændrede lampens historie. Skærmen blev oprindeligt udført i metal, men i slutningen af 1920’erne præsenterede Louis Poulsen og Poul Henningsen glasskærme i forskellige farver, for at tiltrække nye kunder.
Skærmene er her udført i mundblæst ravfarvet glas. Det semitransparente materiale tillader en lille del af lyset at skinne gennem skærmene, hvilket giver en varm og indbydende glød i omgivelserne.

Poul Henningsens arbejde med forholdet mellem lysstruktur, skygger, farvegengivelse og blænding, samt hans fascination af menneskelige behov for både lys og mørke, er fortsat fundament for Louis Poulsens belysningsfilosofi.

"Limited Edition 2019 - PH 3/2 Ravfarvet glas Gulvlampe "The Water Pump" er tilgængelig fra 1. oktober til 31. december 2019, men kan allerede nu forudbestilles, med levering fra den 1. oktober.