Tilbage til Fremtiden – Den klassiske Opala lampe iført futuristisk messing

16. juni 2021
Tilbage til Fremtiden – Den klassiske Opala lampe iført futuristisk messing
Med det nye kontrastudtryk mellem den kølige hvide lampeskærm og de varme messing nuancer både foroven og forneden løftes Opala seriens futuristiske elegance op i nye højder. Den oprindelige Opala lampe blev designet af sønderjyske Hans J. Wegner i 70’erne til værelserne i Hotel Scandinavia i København. Det nu klassiske lampedesign imponerede allerede dengang gennem den fængslende moderne grænsende til futuristiske udformning. Både gulvlampe og bordlampe modellen opnår en elegant balance mellem det slanke stel og den smukke ekspansive skærm. Lyskilden boltrer sig under det hvide opalglas, hvorfra det strømmer klart og behageligt ud i rummet.  

Den tysk-danske møbelarkitekt Hans J. Wegner studerende ved Kunsthåndværkerskolen i København i 1930’erne og tegnede i 1940’erne møblerne til Aarhus Rådhus, der designedes af Arne Jacobsen. Udover sine smukke lamper blev Wegner særligt berømt for sine stole, herunder især The Chair, hvori Kennedy og Nixon tronede under deres berømte tv-debat i 1960. Wegners lange og prisspækkede karriere kronedes i 1997 med en æresdoktorgrad ved The Royal Art College og Art i London. Både den berømte hejsependel og de nyligt aktuelle Opala lamper har takket være deres tidløse skønhed været i konstant produktion igennem årtierne, siden de først så dagens lys.

Med de lækre ny messing farver stråler Opala af retro futuristisk charme som aldrig før. Både det klassiske og nu især det moderne hjem vil med en Opala i stuen kunne lægge det afgørende touch på indretningen. Den danske kvalitet er ikke til at tage fejl af med materialer, der som altid er fra absolut øverste skuffe. Lampen kommer både som bordlampe og gulvlampe, hvilket giver en høj grad af fleksibilitet i indretningen. Drømmer man om en ægte dansk klassiker, der har vist sig særlig standhaftig overfor tidens tand, så er en Opala det perfekte valg.

Se denne og alle de andre smukke varianter af Opala her