Ægte tysk kvalitet –Bankamp kommer til Lampemesteren

11. august 2021
Ægte tysk kvalitet –Bankamp kommer til Lampemesteren
Hele vejen fra Dortmund kommer tyske Bankamp nu til Lampemesteren. Bankamp er et mærke, der siden 1947 har inkarneret alt det, man forbinder med Made In Germany: kvalitet, holdbarhed og funktionalitet af absolut øverste skuffe. Alt fra forlængelige lamper med udtræk til farvetemperaturkontrol, trinløs vertikal lysdæmpning og meget meget mere kan man finde i Bankamp. Med en Bankamp kan man derfor se frem til en hidtil uset individuel kontrol over lyset i lokalet.

Selvom teknologien kan være grænsende til det futuristiske er fremstillingsmetoderne bag den flotte fabriksfacade i Neheim-Hüsten stadig tro mod Bankamps lange historiske håndværkertradition og kvalitetssans. Derfor er det ikke automatiserede robotarme, men fortsat dygtige hænder og skarpe øjne, der står for produktionen. Således vil man hver gang man tænder for sin Bankamp kunne føle sig tryg i visheden om den personlige omhu Bankamp har dedikeret til hver eneste eksemplar.

Den funktionalistiske tyske Bauhaus æstetik gennemsyrer kollektionen, hvor blandt andet den alsidige Strada skinne, der kan kombinere med et vælg af pendellamper, skal fremhæves. Ligeledes fortjener den minimalistiske Button, der både kommer i loft-, gulv-, væg-og bordlampe model, at blive nævnt for sin simple selvsikre fremtoning. I det mere ekspansive hjørne kan især Luce loftslampen fremhæves for sin leg med form og luksuriøse farvekontraster. Med de mange lækre moderne designs findes der næppe det hjem, der ikke vil tage sig godt ud i de klare pålidelige stråler fra en Bankamp. Derfor byder vi her hos Lampemesteren med største fornøjelse tyske Bankamp velkommen i vores udvalg og glæder os til at dele glæden ved vaskeægte tysk kvalitet.

Se de mange spændende og fabelagtige Bankamp lamper her