Få mere ud af din Philips Hue med disse fem fede funktioner!

24. januar 2022
Få mere ud af din Philips Hue med disse fem fede funktioner!
De fantastisk smarte smartpærer fra Philips Hue indtager med god grund flere og flere danskeres hjem. Den funktionsfyldte og elegante smartbelysning er enormt nem at installere, og på få minutter kan du opdatere hele din lampe-samling til det 21. århundrede, med lysstyrkestyring, tænd-sluk og meget mere fra din telefon.

Men Hue kan mere, end man skulle tro – og vil du gerne have det maksimale udbytte af dine smartpære, så læs med herunder!

Multimedie-synkronisering

Philips Hue Color kan synkroniseres til både video, spil og musik. På PC og Mac findes programmet Hue Sync – og når det er downloadet kan Hue-lamperne følge med til hvad end, der foregår på computerskærmen. Ligeledes kan du, hvis du holder fest, få smartpærerne til at blinke i takt med musikken, da Philips Hue kan integreres med Spotify på telefonen, og på lynhurtig vis forvandles din stue til et diskotek. Fjernsynet snydes heller ikke, og Philips Hue kan lyse i takt med den film eller serie, du bedst kan lide – det kræver dog en Hue Sync box eller Hue Play Gradient Lightstrip.

Morgenstundslys med guld i mund

Der er intet som at vågne af lunefulde solstråler, der gennem soveværelsets gardiner sniger sig ind over sengen, og påminder os om, at solen er på vej op – problemet er, at vi med arbejde, børn og ansvar ikke altid kan time dagligdagens start med den naturlige start på dagen.  

Derfor er det skønt, at du med Philips Hue kan efterligne solopgangs-effekten. Et par fingerstrejf i Philips Hue app’en er alt det kræver – og så er du sikret en blødere start på dagen!

Snyd indbrudstyven med Advance Presence Mimicking

Mange husker nok scenen i Alene Hjemme, hvor Kevin orkestrerer en falsk julefest med musik, lys og papfigurer, for at snyde de to indbrudstyve til at tro, at han faktisk slet ikke er alene hjemme – og dette fjerde tip er med sikkerhed inspireret heraf.

Med Advance Presence Mimicking kan dine Philips Hue lamper tænde og slukke tilfældigt rundt omkring i huset, og vil give enhver skurk et indtryk af, at der er nogen hjemme. Brug det når du er udenbys, og ligesom Kevin vil skræmme potentielle indbrudstyve væk – kombiner eventuelt med en papfigur på robotstøvsugeren for at opnå fuld effekt!

Bliv budt velkommen hjem

I den mørke tid sker det ofte, at solen når at gå ned inden du når hjem – og hvad er værre end at fumle i mørket efter stikkontakten med hænderne fulde af indkøbsposer, børn, nøgler og arbejdstaske? Frygt ej mere – for Philips Hue appen kan tale med GPS’en i din telefon. Fortæl din bridge at den skal tænde op i god tid, og kom hjem til et veloplyst hjem!

”Hvis dette, så gør dette”

En af de ting, der gør Philips Hue helt utroligt smart, er, at de små smartpærer kan tale sammen med alverdens andre ting. Det gør det muligt at integrere din belysning med næsten alt tænkeligt – og til den opgave findes en række værktøjer.

Vi anbefaler IFTTT. Det står for ”If that, then this,” og er en gratis hjemmeside og app, der gør det muligt at få Philips Hue til at reagere på forskellige ting og sager. Du kan selv programmere løs på den intuitive hjemmeside – men du kan også bruge andre folks sjove programmer: vi anbefaler Make a grand entrance with Philips Hue, der får dine lamper til at rotere farver når du kommer hjem, eller If ISS passes over your location blink all Philips Hue lights, som giver dig en heftig påmindelse, når den internationale rumstation flyver over dit hus.

Med værktøjer så som IFTTT kan du udvide din Philips Hue-funktionalitet, hvis du ikke synes, at de kunne nok i forvejen. Vi håber, at vi hjælper dig til at få det fulde udbytte af din Philips Hue – eller måske har inspireret dig til at købe din første Hue pære!

Se hele vores sortiment af Philips Hue her!