I anledningen af Arne Jacobsens 120-års jubilæum har vi støvet AJ-sortimentet af, og byder alle velkommen til at tage et kig på vores udvalg af designs, der hver især repræsenterer store fyrtårne som den danske designhistorie har ladt sig styre efter.
Arne Jacobsen kan med rette tilskrives en hvis ophavsret til det danske designs popularitet både herhjemme og i udlandet. Den altid imødekommende, bløde, ubesværede og lette streg indbyder os til at sætte os i hans møbler, tænde hans lamper og besøge hans bygninger – og på 120-års dagen vil vi gerne markere alt det, som vi har at takke Arne Jacobsen for.
Han er bedst kendt for sine fire møbel-genistreger; Ægget, Svanen, Myren og Syveren – men Jacobsen har tegnet meget mere end det. Ofte refereret til som værende katalysator for den moderne arkitekturs indtræden i Danmark mærker vi stadigt ringene i den danske designandedams vand skulpe mod bredderne og sprede sig verden over.
Læs videre herunder, og lær om designeres liv, største lampe-hits og koloenorme eftermæle.
Bellevue-debutFrisk ud af Kunstakademiet i København gjorde Arne Jacobsen sig hurtigt bemærket. Allerede to år efter sin dimission præsenterede han tegninger til konkurrencen Fremtidens Hus hos Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling – hvilket førte til en førstepræmie, og til Jacobsens debut som arkitekt med en række byggerier i det nordlige København.
Bellevue Strandbad, Bellavista og Bellevue Teatret markerer sammen med en række enfamiliehuse designerens første rigtige projekter. Allerede dengang tænkte Jacobsen i totalløsninger – og det er også her, at vi første gang får lov at se AJ’s evner indenfor lampedesign.
Bellevue-serien bliver til, og omfavner perfekt designerens tilgang til form og funktion i harmoni med udtryk. Bellevue er siden dengang blevet relanceret af
&Tradition, og ses stadigt i moderne hjem verden over.
Over bugt og grænserNæsen for det mondæne og elegante funktionsbetonede byggeri gjorde Jacobsen bemærket, og der skulle ikke gå længe, før hans legende lette streg fandt sin vej over Storebælt, i det Arne Jacobsen sammen med Erik Møller fik førstepladsen i konkurrencen om at tegne Århus nye rådhus. Rådhuset, der i dag sammen med Aros, Dokk1 og Marselisborg Slot er fast inventar i den kollektive bevidsthed omkring byens vigtige bygninger, var til megen politisk diskussion, da Jacobsen og Møller nægtede at tegne rådhuset med tårn. De to arkitekter mente, at tårnet ikke opfyldte funktionalismens krav om formålstjenlighed – men bukkede til sidst under, og rådhuset blev i 1942 opført med tårn. I dag er Århus Rådhus en del af den danske kulturkanon.
Jacobsen nåede dog kun kortvarigt at se sit færdige værk, da han, grundet sine jødiske aner, i 1943 må flygte fra sin Funkisbolig i Charlottenlund. Arne Jacobsen rejste med sin kone Jonna Jacobsen over Øresund i en robåd, der i øvrigt også transporterede den anden legendariske danske designer Poul Henningsen væk fra de tyske soldater og nazistbesættelsen. I Stockholm stod en lejlighed klar, sørget for af helt tredje designlegende, nemlig AJ’s finske ven Alvar Alto.
Danskeren fik dog ikke lov at være i Sverige længe, før han fortsatte sin designerkarriere – det svenske stormagasin Nordiska Kompagniet havde nemlig hørt om AJ’s ankomst, og bad designeren hjælpe dem med en serie af tekstiler. Arne Jacobsen tegnede 16 tekstildesigns, som alle udkom året efter, og selvom han var omgivet af krig og usikkerhed kunne designeren ikke sidde stille – hvilket vidner om Jacobsens evigt høje produktivitet og kærlighed til sit felt.
Fornyet formideal og skyskraber-storhedstidEfter krigens slut vente Jacobsen hjem til Danmark – og det var i tiden efter krigen især at han for alvor ’fandt sin stemme’ – en stemme, der vidste sig at blive tonelæggende for dansk design og resten af Jacobsens eftermæle.
I 50’erne finder designeren sit formideal, hvilket er stærkt inspireret af hans amerikanske forbilleders formgivning. En stor inspirationskilde til Jacobsens tilgang kan ses i eksempelvis Eliel Saarinens research-center bygget for Ford i USA – og ser man på et af Jacobsens flotteste halvtredserbyggerier, Rødovre Rådhus, mærker man også tydeligt den næsten industrielle tilgang til materialebrug og udformning. Bygningen bygger videre på de koncepter, som AJ anvendte i Århus. Jacobsen møblerede også rådhuset – og det er fra arbejdet i Rødovre at vi i dag har
AJ Eklipta lampen.
Det var dog først lidt senere, at Arne Jacobsen løftede sløret for sit mesterværk. Den nordamerikanske inspiration havde for alvor gjort et stort indtryk på Arne Jacobsen, og da København fik sin første skyskraber i 1960, var det AJ der stod bag.
På Hammerichsgade på Vesterbro i København skød SAS Royal Hotel op, og som et gesamtkunstwerk tegnede AJ hele bygningen som en totalløsning – fra bestikket til facaden og til møblerne i bygningen. Svanen, Ægget og Dråben er alle møbler designet til det ikoniske hotel – og de populære
AJ Lamper og den populære
AJ Royal Pendel er også skabt til netop SAS Royal hotellet – der i øvrigt i dag er Radisson Blu.
Hvad især kendetegner hotellet og sit interiør er den stærke kontrast mellem de skarpe retvinklede vinduer og stålkonstruktion og de bløde former i møbler og lamper. Da hotellet først åbnede var modtagelsen blandet, og mange københavnere følte ikke, at hotellet passede ind i bybilledet – det skulle dog også gå nogle år, før folk virkeligt forstod og fik øjnene op for Arne Jacobsens bygning, møblement og lamper.
Herfra kastede Jacobsen sig ud i en række internationale projekter, blandt andet St. Catherine’s College i Oxford, rådhuset i Mainz og Den Danske Ambassade i England.
Arne Emil Jacobsen døde i en alder af 69 år i 1971 – og trods sin relativt unge alder, nåede han at skabe så utroligt mange smukke arkitektoniske designs, at vi kun i denne artikel kan skrabe overfladen. Arne Jacobsen er har været inspirationskilde for utallige designere, og her mange år efter de blev lanceret, er hans designs mere populære end nogensinde før.
Dyk ned i vores Arne Jacobsen designs her!