Kvalitetsdesign i godt håndværk – Warm Nordic er endelig på Lampemesteren!

24. marts 2022
Kvalitetsdesign i godt håndværk – Warm Nordic er endelig på Lampemesteren!
Det er med stor glæde og fornøjelse, at vi hos Lampemesteren.dk nu kan byde varmt velkommen til det danske designbrand Warm Nordic. Frantz Longhi stiftede Warm Nordic, fordi han ønskede at bygge bro mellem fortiden og nutiden i den skandinaviske designhistorie, og dermed dyrke den nordiske æstetik med danske og internationale designere med samme passion. Det blev en hjertesag for Longhi, som havde en ambition om at fremhæve den skandinaviske stil og dens varme, stemning og æstetik gennem et håndplukket univers af skandinaviske designklassikere.

Frantz Longhi havde i mange år samlet på skandinavisk design, og dekoreret en række Kähler restauranter med sine auktionsfund fra 50’erne og 60’erne, som beklageligvis ikke længere var i produktion – og her fik han idé. Han tog kontakt til familierne af de oprindelige arkitekter og designere, og oplevede en enorm opbakning til at give de ikoniske designs nyt liv i Warm Nordic. Derfor er Warm Nordic møbler, som oprindeligt er skabt af designere, såsom Svend Aage Holm Sørensen eller Hans Agne Jakobsson, blevet genskabt i godt håndværk, i moderne farver og materialer af høj kvalitet, sådan at klassiske designs kan finde sin plads i alle indretningsstile.  

I dag samarbejder Warm Nordic både med de gamle designeres familier og med en række nye danske og internationale designere, som tilføjer unikke og udsøgte designs til Warm Nordic universet gennem godt håndværk, nye farver og former med klar reference til de elskede klassikere. Warm Nordic har derfor lanceret to kollektioner, herunder Classic- og Contemporary Collection, som begge manifesterer kvaliteten af skandinavisk design og dens uafhængighed af tid og generationer. Med Warm Nordic træder du ind i et univers af kvalitetsdesign i godt håndværk og friske farver med nordisk kant, som helt sikkert vil skabe glæde for dig og din familie i hverdagen.

Gå på opdagelse i de skandinaviske designklassikere, og få meget design og kvalitet for pengene med en tidløs og æstetisk lampe i din indretning.

Se vores udvalg af Warm Nordic lamper her