Det er en god dag på shoppen! Den yndige og lunefulde Hashira lampeserie fra
MENU er nemlig blevet udvidet med hele to nye lamper. Designstudiet
Norm Architects designede i sin tid Hashira kollektionen for MENU, som et moderne bud på de traditionelle japanske rispapirlanterner, hvor resultatet blev en perfekt balance mellem æstetik og proportioner samt minimalisme og personlighed.
Norm Architects blev grundlagt i 2008, og har siden da haft fokus på at hente inspiration fra normer og traditioner indenfor arkitektur og design, heriblandt særligt de skandinaviske designprincipper om tidløs æstetik samt naturmaterialer og de moderne værdier om ydmyghed og forfinelse.
Det er også ud fra disse principper, at Norm Architects har skabt et design, der kombinerer udsøgte materialer og håndværk, samtidig med at det manifesterer æstetik, historie samt tidløs minimalisme, der vil pryde i alle rum i enhver indretningsstil.
I denne omgang er de nye tilføjelser til serien, der i forvejen indeholder pendler, bordlamper og gulvlamper, blevet til en gulvlampe i en ny version samt en helt ny væglampe. Begge lamper er udstyret med den karakteristiske cylinderformede lampeskærm, der kendetegner Hashira serien. Den nye gulvlampe udgave adskiller sig en smule fra den klassiske Hashira gulvlampe, da den har en høj og spinkel sort pulverlakeret stålbase, der løfter lampeskærmen mere fra jorden, hvilket giver lampen et mere forhøjet og luftigt udtryk.
Gulvlampen kan placeres alle steder i hjemmet, hvor spisestuen, entréen eller soveværelset blot er nogle af de oplagt placeringer. Uanset hvor du anvender den, vil den fungere som en dekorativ belysningskilde, der spreder en følelse af eksklusivitet og lethed. Det samme kan sige for væglampen, der både gør sig godt alene på væggen samt i par i stuen eller soveværelset, hvor den spreder et flot ambient lys.
Både væg- og gulvlampen er udstyret med en gennemskinnelig hørskærm i både den klassiske White og varmere Raw nuance, der begge emmer af hygge, afslappethed og subtil æstetik, hvor det taktile stof også tilføjer en håndgribelig blødhed til hele rummet. Den sorte stålbase og den lyse hørskærm står i flot kontrast til hinanden og tilføjer kant og karakter til enhver boligindretning. Den håndlavede lampeskærm spreder desuden et diffust, blødt og blændfrit lys i alle retninger, og skaber samtidig en hyggelig og behagelig atmosfære.
Se hele den unikke Hashira serie fra Menu her