Ikonisk GUBI design fra Louis Weisdorf i ny flot farvekombination

20. juni 2022
Ikonisk GUBI design fra Louis Weisdorf i ny flot farvekombination
Den danske arkitekt og industrielle designer Louis Weisdorf har i år 50-års jubilæum for sit udsøgte Multi-Lite design! Derfor er vi så heldige, at i år har den danske designvirksomhed GUBI lanceret pendlen i en ny, lækker og eksklusiv udgave.

Rejsen startede i 1972, hvor Louis Weisdorf tegnede Multi-Lite pendlen. Designet blev et udtryk for hans passion for dynamiske og alsidige designs, som løbende kan ændres af brugeren. Dette lykkedes ham i den grad med Multi-Lite, da dette komplekse design blot kræver at man justerer på skærmene, og så er lampen som forandret. Denne fleksibilitet gør det ligeledes muligt at rette lyset i forskellige retninger, så du kan få opad, nedad og endda asymmetriske lysstråler, således at brugeren kan forme lampen og lyset efter sit behov, humør og stemningen.  

Igennem de sidste fem årtier er designet blevet videreudviklet til både bordlamper, gulvlamper og naturligvis flere pendler i forskellige materialer, farver og størrelser – så det er helt sikkert muligt at finde en lampe, der passer præcis dit behov og din stil.

Hele Multi-Lite serien betegnes som en repræsentation for dansk designs ”gyldne æra” med to tidløse og karakterfulde farver, som vil gøre lampen til det naturlige omdrejningspunkt i indretningen. Lampen består af to centrale cylindriske former, og et par roterende kvartkugleskærme, der bliver omsluttet af en nydelig metalring, som tilsammen danner et legende, finurligt og dynamisk design, som man kan gøre helt til sit eget designudtryk. I dette nye jubilæumsdesign kommer Multi-Lite pendlen med en fantastisk flot messingfarvet ring, der forankrer de to kvartsfæriske skærme, som kommer i en skøn Midnight Blue farve. Denne eksklusive udgave tilføjer en moderne eksklusivitet og elegance til din indretning, som både gør lampen til en funktionel belysningskilde såvel som et dekorativt indretningselement.

Se alle Multi-lite pendler fra GUBI her