AYTM udvider Grasil serien med lamper - Se de skulpturelle mesterværker her

18. juli 2022
AYTM udvider Grasil serien med lamper - Se de skulpturelle mesterværker her
Finurligt, funktionelt og fænomenalt! Disse er nogle af ordene, der bedst beskriver den nye Grasil lampeserie. Det danske designbrand AYTM har formået at genopfinde et af deres enestående designs, og gjort en lysestage til en lampe.

AYTM blev stiftet i året 2004 af ægteparret Kathrine og Per Gran Hartvigsen, som ønskede at tilføje noget nyt til dansk design. I dag har de allieret sig med et dygtigt designteam med individuelle baggrunde inden for design, hvilket får funktionalitet, form og æstetik til at gå op i en højere enhed. Brandets rødder er tæt forankret i skandinavisk design med formålet om at videreudvikle og udfordre eksisterende designtraditioner, således at boligindretningen bliver tilført et nyt og anderledes perspektiv – og med Grasil serien må dette siges at være lykkedes.

Med en serie, der i forvejen bestod af enestående lysestager, er det en stor fornøjelse, at AYTM har valgt at udvide netop denne serie med lamper. Derfor kan du nu få det unikke og overdådige design som pendel, væg-, bord- og gulvlampe, så du frit kan vælge hvilken model, der matcher dit behov bedst. Du kan også sagtens kombinere de forskellige lamper og lysestager, for at skabe et unikt, personligt og gennemgående designtryk i din indretning.

Lamperne har et grafisk og skulpturelt look, der udgøres af en solid marmorbase og udsøgte buede metalrør, der samtidig tilfører lampen et eksklusivt og enestående udtryk samt en indiskutabel elegance, der skaber blikfang. De bløde, afrundede geometriske elementer forenes i en asymmetrisk form, der bidrager til dens skulpturelle udseende, hvor den solide marmor og det lette udtryk fra metalrørene er i perfekt harmoni med hinanden. Lamperne er desuden udstyret med LED teknologi, der spreder et blødt, behageligt og blændfrit lys, der formår at tilføje en hyggelig og afslappende stemning til ethvert rum.

Du kan placere disse lamper overalt i hjemmet, hvor kommoden, over spisebordet eller ved siden af sofagruppen blot er nogle af de mest oplagte placeringer. Uanset placering eller model, så er du garanteret en funktionel belysningskilde såvel som et æstetisk indretningselement, der fremstår som et ægte kunstværk, uanset om lampen er tændt eller slukket.  

Se både lamperne og lysestagerne i Grasil serien her