Originalt Bauhaus design fra Fritz Hansen i to nye udgaver - Se de nye KAISER idell lamper her

19. september 2022
Originalt Bauhaus design fra Fritz Hansen i to nye udgaver - Se de nye KAISER idell lamper her
Når man efterhånden har 150 år på bagen, så må man gøre et eller andet rigtigt – og det er præcis hvad den danske designvirksomhed Fritz Hansen kan bryste sig af i de seneste 15 årtier. I alle disse år har de allieret sig med banebrydende, ikoniske designere og arkitekter, såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm, hvor de sammen har formet den danske designtradition. Det er også igennem disse samarbejder, at der er opstået ren magi i form af funktionelle, langtidsholdbare, æstetiske og ikke mindst klassiske designs, der har overskredet generationer og landegrænser. I år er det et helt særligt samarbejde mellem designer Christian Dell og Fritz Hansen, der igen har affødt ikke én men hele TO nye lamper til den imponerende KAISER idell™-samling.  

Året 1936 skulle markere begyndelsen for KAISER idell™-serien, da den første bordlampe kom på markedet, hvor den hurtigt blev symbolet på hæderligt tysk og Bauhaus design. Siden 30’erne har serien vokset sig betydeligt større og indeholder nu både gulvlamper, pendler, bordlamper og væglamper i forskellige flotte farver og materialer. Fælles for alle lamperne er den skarpe præcisionsteknik i håndværket, den høje kvalitet og det ikoniske design, som også er blandt årsagerne til deres indiskutable tiltrækningskraft. Hele serien er desuden centreret omkring det patenterede drejeled og den karakteristiske skærm, som også er markeret med en stempling i toppen, der lyder ’ORIGINAL KAISER idell’.

De nyeste tilføjelser til KAISER idell™-serien består af en udsøgt gulvlampe og pendel i den æstetiske sammensætning af nydelige messing detaljer og et matsort stel og skærm, der både giver lamperne et moderne og eksklusivt look samt får dem til at emmer af varme og hygge i kraft af den lune messing. Præcis som de øvrige KAISER idell lamper er også denne gulvlampe udstyret med det karakteristiske drejeled, der gør lampehovedet mere fleksibelt, så du kan vippe og dreje lyset i de ønskede retninger. Du kan roligt tilføje disse klassiske lamper til din bolig, hvor de utvivlsomt vil komplementere din øvrige indretning samt skabe blikfang og beundring.

Se alle de skønne Kaiser Idell lamper her