Det er en altid en fornøjelse at finde et elegant og tidløst design til din boligindretning, som kan overleve i generationer – og det er præcis med det for øje, at den danske designvirksomhed
Please Wait to be Seated lancerer alle deres designs, heriblandt også den nyeste
Megumi pendel.
Da det unge designfirma blev stiftet i 2014 af tidligere fotograf Thomas Ibsen var det med formålet om at introducere designs, der havde potentialet til at blive nutidens klassikere. For at garanterer dette, sørgede de derfor altid for at spørge hinanden: ’kan dette design i sin helhed blive til et langtidsholdbart produkt, som vi en dag kan give videre til vores børn?’ Dette er fortsat en helt særlig del af designprocessen hos Please Wait to be Seated, og derfor kan også den seneste tilføjelse til deres portefølje garanteres som en unik ny klassiker, der vil overleve tidens trends og tendenser.
Megumi pendlen er designet af
Thomas Ibsen, som ønskede at give et diskret, anerkendende nik til æstetikken i japanske hængelamper. Megumi er derfor en enkel og elegant glas pendel, som giver et frisk og moderne strejf til et yderst traditionelt lampedesign. Pendlen består af to mundblæste opalglasskærme, der fuldendes af et ophæng i enten en flot sort farve, der giver lampen et moderne og eksklusivt look, eller i en nydelig messing farve, der tilføjer et varmt, indbydende og hyggeligt touch til din bolig.
Udover at være særdeles æstetiske i indretningen, så sørger de enestående opalglasskærme også for en diffus, behagelig og blændfri ambient belysning, der passer perfekt til stuen, over spisebordet eller i soveværelset, hvor du både kan placere en Megumi lampe for sig selv eller i kombination med flere, gerne i forskellige størrelser på en flot række eller i en dekorativ klynge. Megumi designet er nemlig tilgængelig i to størrelser, så du frit kan vælge den model, der matcher dit behov helt perfekt!
Se alle de nye Megumi pendler fra Please Wait to be Seated her