Klassisk og enkelt design fra Muuto - Se de nye Top Pendler her!

17. november 2022
Klassisk og enkelt design fra Muuto - Se de nye Top Pendler her!
Er du på udkig efter et simpelt og stilrent design, som både giver et godt, direkte lys samt pynter flot i dit køkken eller over dit spisebord? Så har vi nemlig rigtig gode nyheder! Det danske designhus Muuto har nemlig forkælet os med intet mindre en 16 forskellige pendler i et klassisk design, der kan pryde i enhver boligindretning.

Muuto er en dansk designvirksomhed, der er forankret i den skandinaviske designtradition, hvilket kommer til udtryk igennem æstetikken, funktionaliteten, håndværket og det ærlige udtryk, som karakteriserer deres sortiment. Muuto betyder ’nye perspektiver’ på finsk, og det er netop denne filosofi, som kendetegner Muutos ambition om at bringe nye perspektiver på skandinavisk design igennem fremsynede materialer, teknikker samt kreative idéer. Dette gør de blandt andet i samarbejde med nøje udvalgte designere, som fortolker deres filosofi og kombinerer deres egne talenter med det kreative team hos Muuto – hvilket også er tilfældet med et af deres seneste designs; nemlig Top Pendlen.

I denne omgang har Muuto slået sig sammen med det Schweiz-baserede designstudie BIG-GAME og lanceret en serie af enestående og klassiske pendler, der med sit enkle og elegante design kan finde sin retmæssige plads i alle former for indretningsstile. Hos BIG-GAME er deres arbejde også forankret i simplicitet, funktionalitet og optimisme, som de formår at udtrykke igennem fysiske produkter – og det er i den sammenhæng at de enkle, æstetiske og funktionelle pendler gjorde samarbejdet mellem Muuto og BIG-GAME til det perfekte match.

Top Pendel er en moderne og simpel fortolkning af den arketypiske koniske formede pendel. Dette design er tilgængelig i en række forskellige størrelser, farver og modeller, så du vil helt sikkert kunne finde en lampe, der passer perfekt til netop dit behov og din indretning. Fælles for alle lamperne er den bemærkelsesværdige detalje i toppen af lampen, som holder den kompakte LED lyskilde, og den karakteristiske lampeskærm, der er fremstillet i drejet stål med en dekorativ rullet detalje nederst på skærmen. Du kan anvende din Top pendel mange forskellige steder i hjemmet, hvor i køkkenet, over spisebordet eller i det mørke hjørne blot er nogle af oplagte placeringer. Her kan du både placere en enkelt pendel for sig selv, men du kan også med fordel kombinere forskellige Top pendler sammen på en flot række eller i en dekorativ klynge, som i den grad vil skabe blikfang i din indretning!