Byd velkommen til det nye All Star-designerhold NINE

3. november 2023
Byd velkommen til det nye All Star-designerhold NINE
Et sprit-nyt brand med speciale i moderne interiørdesign er kommet på banen og kan til trods for sin unge alder allerede nu opvise et væld af smukke kreationer til at forskønne indretningen og forbedre hverdagen med deres praktiske og anvendelsesorienterede design. NINE er grundlagt i 2023 af ni kolleger fra det danske selskab Nine United, der står bag en lang række kendte brands, såsom &tradition, Stellar Works og Verpan. Grundlæggerne havde en fælles drøm om at skabe et sandt paneuropæisk designerbrand med bæredygtighed og anvendelighed som fundament.

De bagvedliggende tanker beskrives af NINE’s grundlæggere som en frisk ligefremhed med brugbarhed for øje. NINE’s produkter er designet til at blive brugt, til at kunne opgraderes, repareres og til at kunne genanvendes, når de har tjent deres formål. Hos NINE ses bæredygtighed ud fra et holistisk synspunkt, hvor både produktion, anvendelse, levetid og alt derefter tages i betragtning. Denne idé skinner tydeligt igennem deres designs, der alle er præget af en smuk simplicitet og alle virker enkle i både deres udseende og funktion. Fraværet af skjulte detaljer og uigennemskuelige mekanismer giver de forskellige designkollektioner fra NINE et åbent og intuitivt udtryk, der gør dem nemme at tilgå og nemme at have glæde af i sin hverdag. Vil du vide mere om NINE og se alle deres skønne designs, finder du dem her.

Brandet specialiserer sig primært i boligartikler og -tilbehør af enhver art, som du finder lige her.

Imidlertid byder NINE også på et væld af smukke lampemodeller. Særligt inden for pendelbelysning kan NINE opvise mange smukke designs, der er blevet til i et samarbejde med en lang række anerkendte designere fra verden over.

Se alle lamper fra NINE her.